Modersmålsundervisning er på vej til at gøre comeback i folkeskolen efter 10 års nedprioritering.
På 200 folkeskoler landet over vil der efter sommerferien kunne høres blandt andet arabiske gloser i dansk og matematik.
Der er tale om en forsøgsordning til 30 millioner kroner. Målet er at finde ud af, om undervisningen styrker de tosprogede elevers kompetencer.
- Tosprogede elever skal - ligesom alle andre elever - blive så dygtige, de kan, og derfor skal vi have mere viden om, hvad der virker i forhold til tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).
- Vi vil måle på, hvordan indsatserne virker i forhold til tosprogede elevers udvikling, når dette gælder matematik og evnen til at læse og skrive, siger ministeren.
Indsatsen er rettet mod elever på 1. og 4. klassetrin.
På 4. klassetrin vil der blandt andet blive afprøvet en ny tilgang til modersmålsundervisning. Den adskiller sig blandt andet ved, at udviklingen af modersmålskompetencer bliver knyttet tæt til skolens øvrige undervisning.
Derudover gennemføres en forsøgsindsats rettet mod arabisk- og tyrkisktalende elever i 1. klasse.
Allerede i regeringsgrundlaget blev målsætningen om at prioritere modersmålsundervisning skrevet ind. Undervisningen skal gøre det lettere for tosprogede børn at finde sig til rette i Danmark.
Indtil 2002 havde kommunerne pligt til at tilbyde alle tosprogede elever undervisning i deres modersmål. Men det ændrede tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Kommunerne har dog hele tiden selv haft mulighed for at tilbyde modersmålsundervisning til børn af indvandrere fra lande uden for EU. Men det har været frivilligt for kommunerne.
Ved at opprioritere modersmålsundervisningen, som dog ikke er obligatorisk, rokker den nye regering dermed ved endnu en del af udlændingepolitikken, som den var kendt under VKO-regeringen.
/ritzau/