Det er tragisk, at økonomisk trængte borgere er nødt til at droppe eller udskyde deres medicinkøb, fordi de ikke har råd til at betale regningen.
Det siger formanden for Danmarks Apotekerforening, Anne Kahns. Hun er dybt bekymret over, at kontanthjælpsmodtagere og andre med en stram økonomi ikke altid får den medicin, som de har brug for.
- Det er tragisk, at de ikke bliver behandlet. Og samfundsøkonomisk er det utrolig uheldigt, fordi de lægger ekstra pres på sundhedsvæsenet, har svært ved at passe et arbejde, og fordi de kommer længere væk fra arbejdsmarkedet, siger Anne Kahns.
Debatten om de økonomisk trængtes medicinregninger er aktuel, efter at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har præsenteret en ny analyse af længerevarende kontanthjælpmodtageres udgifter.
Ilfølge analysen købte 80 procent af de længerevarende kontanthjælpsmodtagere lægeordineret medicin i løbet af 2016. Deres gennemsnitlige udgift var 88 kroner om måneden.
For de fem procent af kontanthjælpsmodtagerne, der købte medicin hver måned, var udgiften i snit 293 kroner. I den forbindelse konkluderede Troels Lund Poulsen, at kontanthjælpsmodtagerne med det aktuelle ydelsesniveau har råd til at købe deres medicin.
Anne Kahns påpeger imidlertid, at analysens gennemsnitstal skygger for nogle af de oplevelser, som personalet på apotekerne har ved skranken, når økonomisk vanskeligt stillede borgere hører prisen på den lægeordinerede medicin.
Hutler sig igennem
Ifølge en rundspørge som Danmarks Apotekerforening gennemførte tidligere på året blandt landets 214 apotekere, oplever halvdelen hver uge, at borgere fravælger eller udskyder deres medicinkøb, fordi pengene ikke rækker. Hver fjerde apoteker står over kunder, der ikke kan betale, en eller flere gange dagligt.
- Det er tilskudssystemet og de store udsving i priserne, der er problemet. Der er borgere, der må sige, at de penge kan vi bare ikke betale. Jeg havde for eksempel en højgravid, der skulle have medicin for at undgå blodpropper. Hun kunne ikke betale, fortæller Anne Kahns.
Andre kunder vælger den mindste pakke medicin og 'hutler sig igennem', fortæller hun. Apotekerformanden kender også eksempler på astmatikere, der fravælger forebyggende medicin, fordi den er for dyr. I stedet nøjes de med den billigere medicin, som de tager i tilfælde af anfald.
- Det er vigtigt for astmatikernes livskvalitet at tage den forebyggende medicin. Når de helt undgår den forebyggende medicin, betyder det, at deres astma bliver dårligt reguleret på sigt, siger Anne Kahns.
Konsekvensen er en dårligere behandling
Hun ser frem til, at sundhedsministeren indkalder Folketingets partier til forhandlinger om et nyt tilskudssystem. Apotekerforeningen efterlyser et system, der sikrer, at kundernes udgifter bliver mere jævnt fordelt over hele året.
Som reglerne er i dag, skal medicinbrugere ved begyndelsen af tilskudsåret selv betale de første 950 kroner af regningen på medicin. Først herefter udløses tilskud til medicin. Når et nyt tilskudsår begynder, bliver kunden igen stillet over for en egenbetaling på 950 kroner.
Apotekerforeningen så hellere, at tilskuddet blev beregnet ud fra, hvor mange penge borgeren har brugt på medicin de foregående 12 måneder. Dermed kan de store udsving undgåes.
- Vi taler om borgere, der lider af ADHD, har kroniske smerter, epilepsi, depression eller angst, parkinsons eller demens. Der er tale om langvarige sygdomsforløb, hvor det er vigtigt, at man følger behandlingen. Hvis borgerne oplever, at de en gang om året afbryder deres behandling eller udskyder den, giver det et dårligt behandlingsresultat, siger Anne Kahns.