Når du fylder 18 år, har du ret til SU, hvis du læser på gymnasiet eller er i gang med en anden SU-berettiget uddannelse.
Sådan er det for næsten alle unge danskere. Men ikke for de over 2.000 unge mellem 18 og 23 år, som er anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie eller på institution.
I stedet for SU kan de anbragte unge få uddannelseshjælp, som beløbsmæssigt svarer til SU. Men når man får uddannelseshjælp, må man hverken tjene penge ved siden af uddannelsen eller have en opsparing på over 10.000 kroner, uden at det bliver modregnet i ydelsen.
Og mens klassekammeraterne kan optage et SU-lån, er det også lukket land for de anbragte unge.
Handler både om følelser og om økonomi
Men det kan ikke være rigtigt, mener Mark Goldsmith, der er socialrådgiver og familieplejekonsulent i Ikast-Brande Kommune.
Han har nu taget sagen i egen hånd og henvendt sig til Folketingets politikere. Budskabet er klart: Reglerne bør ændres, så de anbragte unge ikke diskrimineres.
- Jeg har været opmærksom på det her problem i mange år og har undret mig over, at reglerne er sådan her. Og nu vil jeg ikke bare se til længere, siger Mark Goldsmith til Avisen.dk.
Han har i en lang årrække arbejdet med anbragte unge. Og den manglende SU-ret påvirker de unge på flere måder, mener han.
- Der er den følelsesmæssige konsekvens, at de her unge endnu engang får at vide, at de ikke er ligesom de andre. Og så er der den økonomiske konsekvens, at de ikke kan tjene penge ved siden af og have en opsparing.
- Og så er der jo også noget pædagogisk i at opdrage de unge til at blive selvforsørgende og selv spare op til for eksempel et kørekort eller at flytte hjemmefra. Men det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre, som det er nu, siger Mark Goldsmith.
Han peger også på, at unge anbragte ofte udsættes for en stor mængde bureaukrati og møder med sagsbehandlere for overhovedet at få støtte under uddannelsen.
Chefen bakker op: Brug for en simpel lille lovændring
Det er ikke kun Mark Goldsmith, som er frustreret over forskelsbehandlingen. Han får blandt andet fuld opbakning fra sin chef, Anton Rasmussen, der er børne- og familiechef i Ikast-Brande Kommune.
- Vi har i flere omgange forsøgt at gøre SU-styrelsen opmærksom på den her diskrimination af unge, der ikke bor hjemme hos deres forældre, men i stedet er anbragt i plejefamilie eller på institution.
- Det er svært at se formålet med det, og man risikerer jo, at det kan gøre motivationen for at tage en uddannelse mindre, siger han.
Han fortæller, at han ofte får henvendelser fra plejefamilier eller pædagoger på opholdssteder, som har svært ved at tro på, at de anbragte unge på den måde skal forskelsbehandles i forhold til klassekammeraterne.
- Størrelsen af SU er jo på et niveau, hvor det er lagt an på, at man enten kan tage et SU-lån eller have et fritidsjob ved siden af. Men den her gruppe af unge har ikke mulighed for nogen af delene.
- Vi har brug for en simpel lille lovændring, der sikrer, at de får de samme vilkår som andre unge, siger Anton Rasmussen.
Sagen er landet på ministerens bord
Noget tyder på, at opråbet fra det midtjyske har effekt. På Christiansborg har både Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti tænkt sig at gå videre med sagen.
SF's socialordfører, Trine Torp, har allerede stillet en række spørgsmål til uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) om sagen på baggrund af henvendelsen fra Mark Goldsmith.
- Vi ved, at de her unge statistisk set har sværere ved at få sig bidt fast i uddannelsessystemet og voksenlivet, og derfor er der ikke brug for, at vi lægger ekstra forhindringer ud for dem. Det skal der rettes op på, siger hun.
Ifølge den seneste opgørelse fra Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik var der ved udgangen af 2013 2.101 unge i alderen 18-22 år, som var anbragt uden for hjemmet.