I eftermiddag klokken 16.00 valfarter tusindvis af studerende, gymnasielever og undervisere til både København og Aarhus for at deltage i en stor, fælles demonstration.
Derfor skrotter flere deres undervisning til fordel for at vise deres utilfredshed med, at regeringen i sit finanslovsudspil har lagt op til at spare 8,7 milliarder kroner på uddannelsesområdet.
Alene i hovedstaden er der foreløbigt 15.000, der har meldt deres ankomst til demonstrationens start ved Københavns Rådhusplads. Men hvad vil underviserne og de studerende egentlig opnå med dagens demonstration?
I følge en af arrangørerne bag arrangementet er formålet at sende et klart signal til politikerne om, at besparelserne er helt ude i skoven.
- Vi vil vise, at vi faktisk er rigtig mange, der synes, det er fuldkommen sindssygt at lade som om, at man kan skære flere milliarder på uddannelse, uden at det har voldsomme konsekvenser, siger Yasmin Davali, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd til Avisen.dk.
Flabet minister
Uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen (V) er sammen med resten af Venstre-regeringen ude på et sidespor, mener Yasmin Davali.
- Det er direkte flabet, når Esben Lunde Larsen snakker om kornfede uddannelser. Det er ikke et billede, vi som studerende kan genkende. Det ville i den grad klæde regeringen at tage det på sig, at den er ved at skabe en dårligere uddannede befolkning, siger hun.
Færre timer, mindre feedback, lukning af institutioner i ydreområder og fyring af lærere er nogle af konsekvenserne, hvis besparelserne bliver en realitet, advarer hun.
Ugebrevet A4 har i dag lavet en opgørelse over, hvordan økonomien i dag ser ud på hver enkelt udannelsesinstitution.
Slidte maskiner og mindre undervisning
På erhvervsuddannelser vil nedslidte maskiner blive mere reglen end undtagelsen, pointerer hun.
Hun afviser, at der er tale om en forkælet ungdom, der vil have mere, mens andre skal spare.
- Vi vil have gode rammer for vores uddannelser, for vi vil gerne dygtiggøre os. Vi skal have kvalitetsuddannelser. Det er eksempelvis problematisk, hvis studerende på de tekniske skoler skal bruge gamle maskiner, der slet ikke svarer til dem, der er på arbejdsmarkedet, siger hun.
De fysiske rammer på mange uddannelsesinstitutioner er i dag yderst kritisable, forklarer Yasmin Davali.
- Vi hører studerende, der fortæller om farlige el-installationer, der hænger ud af væggen, siger hun.
Overfyldte klasser
Yasmin Davali har selv en bachelor i Socialvidenskab fra Roskilde Universitet. Og hun har i løbet af sin studietid selv oplevet, at studerende blev stuvet sammen, så de nærmest måtte sidde på lårene af hinanden.
- Jeg har siddet i en bygning bygget til 60 mennesker, hvor der sad 120 studerenede. Det betyder altså noget for, hvilken undervisning man får. Brandmyndigheder var heller ikke særlig vilde med det, fortæller hun.
På landets gymnasier overholder man bestemt heller ikke altid loftet for, hvor mange elever, der må være i en klasse, pointerer hun.
Rammer de svageste
Det er de elever, der kommer fra hjem, hvor forældrene ikke er veluddannet, der vil blive hårdest ramt af regeringens sparekniv, vurderer Yasmin Davali.
- Elever fra uddannelsesfremmedehjem risikerer at sakke bagud, fordi de ikke har forældre der kan hjælpe med de ting, der ikke længere er tid til at få gennemgået på uddannelsesinstitutionen, siger hun.
Derudover kan det også ramme de elever, der kommer fra de fattigste familier, da det i dag ikke er unormalt, at studerende køber sig til ekstra lektiehjælp på grund af de færre undervisningstimer, forklarer hun.
Det er initiativet Uddannelsesalliancen, der har arrangeret demonstrationen.
I Uddannelsesalliancen er der indtil videre 22 organisationer, der blandt andet tæller de store fagforbunds ungdomsafdelinger, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Dansk Magisterforening.
Forud for den enorme demonstrationerne er der varslet trafikkaos, men arrangørerne overlader den del af sagen til politiet, fortæller Yasmin Davali.