ANALYSE
Den nye VLAK-regering er et historisk tilbageskridt for kvinder og ligestilling i dansk politik.
For første gang i et kvart århundrede sidder der ikke en kvindelig minister i regeringens magtfulde koordinationsudvalg, viser en gennemgang foretaget af Avisen.dk.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og justitsminister Søren Pape (K) er uden store protester og nævneværdig offentlig debat lykkedes med at degradere kvindelige politikere, så de ikke længere er med i magtens indercirkler.
Tilbage til Schlüter
Vi skal helt tilbage til den konservative statsminister Poul Schlüters regeringsperiode i 1980erne for at finde et koordinationsudvalg udelukkende bestående af slips og habitter.
I Poul Nyrup Rasmussens (S) regeringer op gennem 90erne var kvinderne selvsagt med i magtens indercirkler, fordi den radikale leder Marianne Jelved og i en periode CD-leder Mimi Jakobsen var med. Men også finansminister Pia Gjellerup (S) var i en periode med i regeringens magtcentrum.
Da Anders Fogh Rasmussen (V) dannede sin første regering i november 2001 havde den konservative Lene Espersen plads i koordinationsudvalget. Og i hele Foghs regeringsperiode var hun med i magtcentrummet. Først som justitsminister, siden som økonomi – og erhvervsminister.
Connie Hedegaard var med
Da Løkke overtog statsministerposten efter Fogh i april 2009, var Connie Hedegaard som klima- og energiminister også medlem af koordinationsudvalget. Senere kom Gitte Lillelund Bech med som forsvarsminister.
Og da socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt vandt regeringsmagten, sad hun sammen med den radikale økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager selvsagt med i koordinationsudvalget.
Der er ikke faste regler for, hvem der skal sidde i koordinations- og økonomiudvalg. Det er alene ministrenes tyngde i regeringen og i deres eget parti, der afgør hvem der er med.
Hvis Lars Løkke havde ønsket en kvinde med i et eller flere af de centrale regeringsudvalg, kunne han så nemt som ingenting udvide med for eksempel den nyudnævnte minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, eller undervisningsminister Merete Riisager.
Frygtelig feminisme-bog
Da nuværende finansminister Kristian Jensen sagde farvel i udenrigsministeriet, skulle han byde velkommen til blandt andre den nye ligestillingsminister Karen Ellemann. Han muntrede sig med at give hende bogen ’We should all be feminists’.
- Tak for den der frygtelige bog om feminisme. Jeg vil overveje at læse den, men jeg betragter ikke mig selv som feminist, lød takketalen fra Danmarks nye ligestillingsminister.
I vores nabolande havde der lydt et ramaskrig, hvis en ligestillingsminister på den måde havde hånet feminismen.
I Sverige har statsminister Stefan Löfven kaldt sin regering feministisk, og Sveriges kvindelige udenrigsminister Margot Wallstrøm har erklæret, at Sverige fører en feministisk udenrigspolitik.
Kvinder i spidsen for finans og forsvar
Udover udenrigsministerposten er der en kvinde i spidsen for det svenske finansministerium, og også en kvindelig EU- og handelsminister, kulturminister, uddannelsesminister og forskningsminister. I alt 12 kvinder eller præcis halvdelen af det svenske ministerhold.
I Norge har statsminister Erna Solberg fra Høyre og finansminister Siv Jensen fra Fremskrittspartiet også kvinder på poster som næringsminister (erhvervsminister) og forsvarsminister. I den norske regering sidder 10 mænd og ni kvinder.
Kigger vi syd på til Tyskland troner kansler Angela Merkel over en forbundsregering, hvor kvinderne godt nok kun sidder på seks ud af 18 ministerposter. Til gengæld har Tyskland en kvindelig forsvarsminister og også en kvinde på posten for miljø, bolig- og atomreaktorsikkerhed.
Ni kvindelige ministre får ikke tunge poster, der skaffer adgang til regeringens to hjertekamre, koordinationsudvalget og økonomiudvalget.
Lad os se på fakta ved den seneste regeringsdannelse.
De tre partiledere Løkke, Samuelsen og Pape forhandlede i slutningen af november regeringsgrundlag på Marienborg. Trekløveret blev undervejs sekunderet af Kristian Jensen, Claus Hjort Frederiksen, Simon Emil Ammitzbøll, Brian Mikkelsen. Lutter mænd. Ingen kvinder blev hidkaldt.
Tomgangssnak
I regeringsgrundlaget "For et friere, rigere og mere trygt Danmark" handler kapitel 25 ganske vist om ligestilling. Det fylder halvanden side og er uforpligtende tomgangssnak om at gøre noget ved det kønsopdelte uddannelsesvalg og fædres brug af orlov.
Da Løkke præsenterer sit ministerhold, klappes der over, at der er kommet flere kvinder på holdet. Nu er 9 ud af 22 ministre kvinder, og det svarer til 41 procent. En klar fremgang fra de fem kvindelige ministre, der var i den rene Venstre-regering.
I det politiske Danmark er vi nu i 2017 men ligestillingsmæssigt bombet tilbage til Schlüters 80ere.
Men de ni kvindelige ministre får ikke tunge poster, der skaffer dem adgang til regeringens to hjertekamre, koordinationsudvalget og økonomiudvalget.
De kvindelige ministre får ansvar for ældrepleje, socialstof, sundhed, kultur og undervisning. Mens mændene sætter sig på alt, hvad der har med penge, krudt og kugler, erhvervsliv, skat og transport og det vigtige udland at gøre.
Dermed cementerer Løkke, Pape og Samuelsen det kønsopdelte arbejdsmarked, som de ellers ifølge deres eget regeringsgrundlag ønsker et opgør med.
Fire kvinder uden eget departement
Læg dertil at fire ministre i den nye regering ikke har eget departement.
Fire kvinder selvfølgelig. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og minister for ligestilling og nordisk samarbejde Karen Ellemann (V) hører under udenrigsministeriets departement. Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) er en del af finansministeriet, og ældreminister Thyra Frank hører under sundhedsministeriet.
Nul lovgivning men lige muligheder
I det politiske Danmark er vi nu i 2017 men ligestillingsmæssigt bombet tilbage til Schlüters 80ere.
Med Karen Ellemann på posten som ligestillingsminister skal vi ikke forvente lovgivning. Til gengæld lover hun i et interview i Politiken debat, samtale og dialog for, at vi kan værne om vores frihedsrettigheder og lige muligheder.
Har kvindelige ministre i dag lige muligheder? Og mener Løkke ikke, at kvindelige ministre kan bidrage med løsninger på Danmarks store udfordringer i regeringens magtcentrum?
Det kunne være rart med klare svar fra både Karen Ellemann og Lars Løkke Rasmussen.