Giv Ligestillingsministeriet et nyt navn. Kald det Mangfoldighedsministeriet.
Sådan lyder opfordringen fra Lykke Friis, der selv var Venstres ligestillingsminister i 2010-2011.
Der er fortsat brug for en minister for ligestilling i Danmark, men ansvarsområdet kunne med fordel gøres bredere, mener Lykke Friis.
- Personligt så jeg gerne ressortområdet bredt ud, så ministeren også tager sig af for eksempel diskrimination af homoseksuelle og andre nationaliteter. Mangfoldighedsministeriet kunne være vejen frem, lyder det fra Lykke Friis, der i dag er prorektor på Københavns Universitet.
Den første danske ligestillingsminister blev udnævnt i 1999, da Jytte Andersen (S) satte sig i stolen. Karen Ellemann (V), der bestrider posten i dag, er den 10. ligestillingsminister i rækken. Ligestillingen har altid været koblet sammen med et andet ministerium og er således ikke et selvstændigt ministerium i klassisk forstand. Det har betydning, mener Lykke Friis.
- Det svækker ministeriet, at det hele tiden flyttes rundt. På den anden side havde jeg i udlandet stor glæde af at være klima- OG ligestillingsminister, da klimaproblemerne rammer kvinder særligt hårdt. For eksempel når de skal gå længere efter brænde og vand, understreger Lykke Friis.
Hvad er du mest stolt af at have sat på dagsordenen, da du var minister for ligestilling?
Lykke Friis: At ligestilling er for begge køn. Vi kommer kun i mål med ligestilling, hvis det bliver en debat for og om begge køn, frem for 'kun' en debat om og for kvinder. I min perspektivplan for ligestilling fokuserede jeg derfor også på ligestillingsproblemer for mænd og drenge og nedsatte et 'mandepanel.' På det tidspunkt var det kontroversielt. I dag er synspunktet om at ligestilling er for begge - og at man ikke tager noget fra kvinderne ved at brede debatten ud – for længst blevet mainstream. Foto: Henning Bagger/Scanpix.
Når Jytte Andersen gør status, er hun heller ikke i tvivl om, at der fortsat er behov for en ligestillingsminister, men placeringen internt i regeringen skal ændres for at sikre øget status og respekt.
- Enten skal det ligge i et ministerium, der lovgiver om ligestilling. Eller også skal det placeres hos en minister, der er højt placeret i rangordenen. For eksempel hos vicestatsministeren, siger Jytte Andersen, der var minister for ligestilling fra 1999-2000 og med ligestillingsloven udstak de første rammer for det politiske arbejde.
Det var ikke altid lige let overbevise ministerkollegerne om vigtigheden i ligestillingsarbejdet. For eksempel når de skulle analysere de ligestillingsmæssige konsekvenser af et lovforslag.
-Forestil dig at stå over for en finansminister, en forsvarsminister eller en erhvervsminister. De gloede på mig, som om jeg var åndsvag, husker Jytte Andersen.
Hvad er du mest stolt af at have sat på dagsordenen, da du var minister for ligestilling?
Jytte Andersen: Som den første på posten var det mig, der udstak rammerne for ligestillingsarbejdet. En helt ny lov om ligestilling blev vedtaget. Vi fik etableret Ligestillingsnævnet, og det har overlevet. Der blev sat fokus på kvinders repræsention i råd, nævn og udvalg. Og det blev et krav, at ministerierne skulle analysere de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslag. I dag kan jeg konstatere, at de indsatsområder, vi havde dengang, stadig er aktuelle. Foto: Claus Bech Andersen/Scanpix.
Også Henriette Kjær, der var De Konservatives ligestillingsminister fra 2001 til 2004, mener, at der er brug for posten. Også selv om lovgivningen ligger hos ministerkollegerne.
- Ja, absolut. Jeg mener, der er behov for, at få sat kraftigt fokus på en række emner, og det har en ligestillingsminister platformen til, understreger Henriette Kjær og nævner sexisme på arbejdspladsen, vold mod kvinder og ligestilling for både unge mænd og kvinder som vigtige, aktuelle udfordringer.
Henriette Kjær er i dag chef for Public Affairs i kommunikationsviksomheden Rud Pedersen.
Hvad er du mest stolt af at have sat på dagsordenen, da du var minister for ligestilling?
Henriette Kjær: Jeg vil ikke bruge ordet stolt, men jeg nåede heldigvis at sætte mange relevante spørgsmål på dagsordenen. 'Stop volden mod kvinder' og 'flere kvinder i ledelse' var nogle af de emner, der fyldte mest. Desuden fik Kvindekrisecentrene deres egen paragraf i Serviceloven. Der blev fastsat kvalitetsstandarder for kvindekrisecentrene om blandt andet deres fysiske rammer, tilbuddene på krisecentrene, brugerindflydelse, personalepolitik, betaling og tilsyn. Men det var som socialminister, jeg indførte dette. Foto: Nils Meilvang/Scanpix.