Næsten tre ud af fire voksne danskere går på arbejde. Det giver Danmark den 4. højeste beskæftigelses-frekvens i EU.
Og ikke nok med det. Vi er også blandt dem, der er gladest for at arbejde. Den danske jobtilfredshed er den næst højeste i EU.
Det viser en ny analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Ifølge AE er analysen med til at punktere myten om, at danskerne skulle være dovne eller være glade for at være på overførsler. Et tema, som ellers har været fremme i den hidsige diskussion, der rasede op til vedtagelsen af regeringens omstridte kontanthjælpsloft.
- Jeg mener, det godt kan betale sig at arbejde. Det er ikke de økonomiske incitamenter, der er årsagen til at folk forbliver på kontanthjælp, siger AE's cheføkonom Erik Bjørsted til Avisen.dk.
I Dansk Arbejdgiverforening (DA) er man også glad for de arbejdsomme danskere.
- Vi har et godt fundament i Danmark, fordi vi har et arbejdsmarked præget af, at der er stor tilfredshed med at arbejde, siger underdirektør i DA Erik Simonsen til Avisen.dk.
Han påpeger dog også, at danskerne arbejder relativt få timer. Samtidig bygger den danske velfærdsstat på, at rigtig mange skal arbejde, siger han.
Færre på overførselsindkomst
De mange danskere i arbejde vil måske overraske oven på debatten om kontanthjælpsloftet. Her har politikernes holdninger til danskere på overførselsindkomst fløjet gennem luften. Og regeringen har gentagne gange understreget, at det skal kunne betale sig at arbejde.
- Vi har uforståeligt mange danskere i den arbejdsdygtige alder, som bliver forsørget af det offentlige, sagde beskæftigelsesminister Jørgen Neergard Larsen (V), da han i oktober præsenterede det forslag, der satte gang i den kæmpe debat.
Det er rigtigt, at vi i Danmark har en stor gruppe mennesker, der bliver forsørget af det offentlige. Men:
- Det er fordi vi i Danmark har et system, hvor man enten er selvforsørget eller offentligt forsørget. Det betyder, at vi har en høj beskæftigelse samtidig med mange på overførselsindkomst. I de sydeuropæiske lande er man forsørget af familien i højere grad, forklarer Jon Kvist, der er professor i velfærdsstudier ved Roskilde Universitet.
Selvom der er mange danskere på overførselsindkomst, er tallet dog på vej ned. De sidste 20 år er tallet faldet fra 950.000 til nu at være under 800.000. Siden den økonomiske krise i 2008 gav kurven et knæk, er antallet faldet stødt.
Sammenholdt med tallene om de jobglade danskere tyder det ifølge AE på, at virkeligheden ikke stemmer overens med debatten om, at for mange er på overførsel og for få arbejder.
Hos DA mener man derimod at tallene tyder på, at man har gjort det rigtige med de reformer af dagpenge, førtidspension og efterløn, der er blevet lavet de seneste år.
- Det er fint, at AE finder eksempler på, at vi kan gøre noget positivt. Men vi skal være mere ambitiøse, siger Erik Simonsen.
Mens DA og AE altså er enige om tallene, er de to parter ikke enige om, hvad man skal konkludere på dem. De er da også uenige om det nye kontanthjælpsloft.
AE frygter for fleksibiliteten
Hos AE mener man, at de 700 kontanthjælpsmodtagere, som Beskæftigelsesministeriet siger vil komme i arbejde som resultat af de nye regler, er en meget lille gruppe i forhold til, hvor mange der bliver berørt.
Erik Bjørsted peger på, at mange af de reformer, man har lavet de seneste år af overførselsindkomster som dagpenge og førtidspension, har rykket folk over på kontanthjælp. Derfor er kontanthjælpen blevet en vigtigere del af det sikkerhedsnet, der skal sikre folk, som ryger ud af systemet.
- Når man svækker kontanthjælpssystemet, svækker man sikkerhedsnettet. Konsekvensen kan blive, at lønmodtagere kræver længere fyringsvarsler for at sikre sig selv, og så forsvinder fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked, og det er negativt for alle, forklarer Erik Bjørsted.
Hos DA er Erik Simonsen fuldstændig enig i, "at det ville være usandsynligt dumt for Danmark, hvis det måtte komme dertil". Han tror bare ikke, at det vil komme til at ske.
DA: Handler om respekt for overenskomster
Hos DA handler kontanthjælpsloftet derimod om at forsvare den danske model og de danske overenskomster.
- Man sikrer, at der er en afstand mellem lavtløn og offentlig forsørgelse, forklarer Erik Simonsen.
Virkeligheden findes måske et sted i mellem udlægningerne fra DA og AE.
Ifølge Jon Kvist er kontanthjælpsloftet fornuftigt, fordi det reparerer på nogle af de 'arbejdsløsheds-fælder', hvor der kun er en lille økonomisk fordel ved at tage et arbejde. Problemet er, at man rammer en lang række personer, der ikke kan reagere på økonomiske incitamenter.
- Kontanthjælp skal tage fat om dem, som har flere problemer end ledigheden. Det triste er, at nogle personer er endt på kontanthjælp i rigtig mange år, selvom de burde være på for eksempel førtidspension, siger professoren.
Han opfordrer til, at kommunerne kigger nærmere på, hvilke ydelser deres langtidsmodtagere af overførsler er på.