Kommunerne bruger hvert år millioner af kroner på at hyre konsulenter til at gennemgå statistikkerne bag udligningsordningen for fejl.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille mistænker, at det skævvrider udligningssystemet, fordi kommunerne kun fokuserer på fejl, de kan tjene penge på. Han vil nu have området undersøgt. Det skriver avisen Danmark.
Der er mange penge i spil, når kommunernes økonomi bliver udlignet. Omkring 18 milliarder kroner skifter hvert år kommunale hænder. Groft sagt betalerde rige kommuner til de fattige, så alle kan opretholde et nogenlunde serviceniveau.
Bag ved udligningsordningen ligger et voldsomt kompliceret regnestykke, hvor man på baggrund af en række statistikker afgør, hvilke kommuner der skal have penge, og hvilke der skal betale.
Det er med andre ord afgørende for kommunerne, at der ikke er fejl i udligningssystemet, da det kan koste dem penge. Mange kommuner er derfor ogsåbegyndt at hyre konsulenthuse, der gennemgår statistikkerne for fejl.
Det sker ud fra det såkaldte ”no cure – no pay” princip. Konsulenthusene bliver altså kun betalt, hvis de kan finde fejl, der giver kommunerne en økonomiskgevinst. Og det er potentielt et stort problem, mener økonomi- og indenrigsministeren.
- Det er bekymrende. Man får jo den mistanke, at konsulenthusene kun hjælper der, hvor det er til kommunernes fordel, og så får vi jo en skævvredenudligningsordning, fortæller Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), der onsdag skal tale til en høring om udligningsordningen på Christiansborg, til avisen Danmark.
Ministeren fortæller til avisen Danmark, at han derfor har bedt finansieringsudvalget om at undersøge området for at finde ud af, om hans mistankeer begrundet. Finansieringsudvalget har tidligere udarbejdet forslag til et nyt udligningssystem.
- Finansieringsudvalget skal have undersøgt sagen inden sommerferien, så vi på den måde kan sikre, at man ikke kan betale sig fra, at der kun forandres til en egen fordel, fortæller Simon Emil Ammitzbøll.
En af de kommuner, der har hyret konsulenthuse til indtægtsoptimering, som det bliver kaldt i kommunale kredse, er Viborg Kommune. Over de sidste femår vurderer økonomichef Jørgen Bach, at kommunen gennemsnitligt har brugt omkring 1 million kroner årligt på at få konsulenter til at lede efter fejl i statistikkerne.
- Motivationen har jo været ikke at blive snydt i udligning, fortæller Jørgen Bach og indrømmer blankt, at undersøgelserne i Viborg Kommune har været ensidige.
- Det er jo rigtig nok, at vi kun sætter en undersøgelse i gang, hvis vi tror, at der er noget at komme efter. Så man kan da ikke afvise, at vi også kunne have lavet undersøgelser, der gik den anden vej, fortæller Jørgen Bach.
Viborg Kommune er ifølge Jørgen Bach langt fra den eneste kommune, der hyrer konsulenter til at gå på skattejagt i statistikkerne. Ifølge den erfarendeøkonomichef begyndte de første kommuner målrettet at lede efter fejl for omkring fem år siden, og efterfølgende er mange fulgt trop.
Hvorfor skal borgerne egentlig betale for, at kommunerne kæmper om de samme skattepenge?
- Min egen personlige holdning er, at det er ærgerligt, at vi som sektor skyder penge i de her konsulenthuse, der som standardtakst tager 25 procentaf den gevinst, de finder. For det er jo et nulsumsspil. Hvis vi får nogle flere penge, så er der nogle andre kommuner, der får færre. Så jeg har det faktisk lidt dårligt med det, svarer Jørgen Bach.
Hvorfor ikke gør I det så?
- I og med at rigtig mange kommuner gør det, er der ikke rigtig nogen, der vinder på det, men hvis man ikke gør noget, så bliver man snydt. Så vi ernødt til det. Og det er jo klart, at jeg skal tjene Viborg Kommune bedst.
Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier