Slemt syge mennesker, der langsomt kvæles af lungesygdommen KOL, og unge og ofte selvmordstruede skizofrene forskelsbehandles i sundhedsvæsenet.
Det samme gør andre patientgrupper, mens sundhedssystemet er meget optaget af ny medicin, og stærke patientforeninger spiller en nøglerolle.
Det slår Det Etiske Råd fast i en ny rapport.
- Der er patientgrupper, som der ikke er nogen særlig indsats overfor, og der er mange oversete lidelser i sundhedsvæsenet, siger DTU-professor og miljøøkonom Kirsten Halsnæs, der er formand for arbejdsgruppen bag den nye rapport.
Rådet bruger som eksempler lungekræft, KOL, skizofreni og den sjældne muskelsvindsygdom SMA til at dokumentere ulighederne. Mens den dyre medicin Spinraza bruges til små fremskridt hos spædbørn med SMA, så overses KOL-patienter og skizofrene.
- Personalemangel bremser virksom samtalebehandling til unge med skizofreni. Også selv om det ville betyde færre dyre genindlæggelser, siger Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd samt overlæge og professor.
- Så når politikerne slår ud med armene og siger, at ny medicin skal der være råd til, så er det en gratis omgang på baren, men hvor man går fra regningen. Så ender den bare hos svagere patienter uden stærke patientforeninger, siger han.
Både han og Kirsten Halsnæs peger på, at der mange steder i det sundhedsvæsen, der bredt set skulle hjælpe alle bedst muligt, i stedet opstår en ond spiral.
- Når et område har politisk medvind, følger der flere penge med. Forskningen styrkes, de bedste læger søger derhen, og patientforeningen vokser. Mens andre områder overses.
- Men i et offentligt sundhedsvæsen burde der jo netop være en modvægt mod den skæve proces, siger Gorm Greisen.
Det Etiske Råd efterlyser derfor et ny behandlingsråd på linje med Medicinrådet. Det skal sikre, at pengene bruges bedst muligt.
Men først og fremmest efterlyser rådet et langt bedre overblik end nu over, hvad vi reelt får for de mere end 110 milliarder, der bruges årligt på sundhedsvæsenet.
/ritzau/