Højesteret i Indien har stadfæstet, at også fattige børn har ret til at gå i skole. En række private skoler og organisationer havde udfordret den en uddannelseslov fra 2009, fordi regler kræver at skolerne afsætter en fjerdedel af pladserne til fattige børn.
Konflikten handlede om, at centralregeringen har vedtaget en lov, der stiller krav til delstaternes uddannelessystemer. Retten til skolegang for alle gælder kun for underskole for 6-14-årige børn.
Loven fik virkning i 2010 gælder kun skoler, der får statsstøtte. Premierminister Manmohan Singh har lovet, at der kommer nok penge ud i delstaterne til at løse opgaven, skriver Jurist.org.
Mange nye skolebørn
Verdensbanken anslår, at der i Indien er 8 millioner børn udenfor skolesystemet. De kommer fra fattige familier eller andre marginaliserede grupper som religiøse minoriteter og dalitter (kasteløse).
Hvad enten der findes gode eller dårlige skoler er der millioner af børn, der arbejder i forskellige industrier for at hjælpe sig selv eller deres familier til at overleve fattige vilkår. Der er ikke råd til at sende dem i skole.
Virkeligheden er indtil videre, rapporterer al-Jazeera, at trods reglerne er langt de fleste fattige børn tvunget ind i køer til offentlige skoler, hvor der er dårligt findes ressourcer. Børn, der lukkes ind på de private skoler, vinder pladserne via et lotteri.