Al-Nakba - katastrofen der ramte palæstinenserne i 1948

Hundredtusinder af palæstinensere blev fordrevet fra deres hjemland ved dannelsen af staten Israel.
Medlemmer af den jødiske milits Haganah tvinger palæstinensere til at forlade byen Haifa 12. maj 1948.
Medlemmer af den jødiske milits Haganah tvinger palæstinensere til at forlade byen Haifa 12. maj 1948. Foto: -/AFP

Palæstinenserne begraver tirsdag 58 demonstranter dagen efter sammenstød med israelske soldater ved Gaza. Begravelserne sker netop på sørgedagen al-Nakba til minde om fordrivelsen af hundredtusinder af palæstinensere fra Israel.

Israel kunne mandag på 70-årsdagen for Israels oprettelse sætte trumf på: USA flyttede sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Det skete under store protester fra palæstinenserne.

Nakba kalder palæstinenserne 15. maj. Ordet betyder katastrofe.

Allerede i månederne før, at Israel i 1948 blev oprettet som stat, var fordrivelsen begyndt i de områder af landet, hvor palæstinenserne i mange århundreder havde boet.

Massakren i Deir Yassin fandt sted 9. april 1948. En ekstremistisk jødisk gruppe, Irgun, trængte ind i landsbyen tæt ved Jerusalem og myrdede over 100 beboere.

Ifølge Røde Kors havde mange af de døde fået skåret hovedet af.

Irgun blev ledet af Menachem Begin, senere israelsk premierminister.

Panikken spredte sig lynhurtigt til alle dele af det palæstinensiske samfund. Det var godt hjulpet på vej af de arabiske nabolande, hvor radiostationer opfordrede palæstinenserne til at flygte.

Over 700.000 flygtede eller blev presset ud af landet over de næste et til to år ifølge avisen The Independent. Mange massakrer fandt sted, og hundredvis af landsbyer blev brændt ned.

Der var tale om en historisk forankret arabisk kultur, som forsvandt. 85 til 90 procent af de palæstinensere, der havde boet i det, som siden blev til Israel, var der ikke længere.

- Denne begivenhed definerede både deres fremtid uden stat og besættelsen, og det udgør nu grundlaget for deres distinkte nationale identitet, vurderer det amerikanske magasin The Atlantic.

Siden fulgte den første israelske-arabiske krig (1948-1949), som cementerede begivenhederne.

Det var mange af disse fordrevne palæstinensere og deres efterkommere, som endte i store flygtningelejre i de arabiske nabolande.

Millioner af palæstinensere lever i dag fortsat i store flygtningelejre i lande som Jordan, Syrien og Libanon eller som statsløse rundt om i den arabiske verden.

Mange palæstinensere ser i 2018 de fortsatte jødiske bosættelser på den besatte vestbred som et forsøg fra Israel på at videreføre fordrivelsen.

Der bor i dag op mod en halv million jødiske bosættere på Vestbredden.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.