De penge i satspuljen, der er sat af til ældre, går i høj grad til forskning og analyse frem for konkrete projekter for de ældre.
Det viser en gennemgang, som Faglige Seniorers nyhedsbrev har lavet.
Faglige Seniorer er en organisation for fagbevægelsens seniormedlemmer.
Pengene i satspuljen stammer fra en aftale om, at ydelserne for folkepensionister samt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ikke skal følge udviklingen i lønnen.
De penge bliver i stedet puttet i satspuljen.
Næste år løber det op i 80 millioner kroner til projekter for de ældre. Af dem går 25 millioner kroner til forskning og analyse ifølge Faglige Seniorers gennemgang.
Eksempelvis får Sundhedsstyrelsens Nationalt videnscenter for værdig ældrepleje fire millioner kroner.
Direktøren i Faglige Seniorer, Palle Smed, mener, at det er en urimelig stor mængde.
- Der er bestemt brug for forskning og analyser af ældreområdet, siger han.
- Men det har samfundet som helhed en interesse i, og derfor er det urimeligt, at forskningen alene skal finansieres af folkepensionisterne.
- Pengene skulle oprindelig gå til konkrete projekter for de svageste, men mange projekter ligger uden for dette mål. Det bekræfter, at ordningen med satsreguleringen har overlevet sig selv.
Palle Smed fremhæver, at regeringen blandt andet har brugt penge i satspuljen til at finansiere ældreminister Thyra Franks (LA) lovforslag om forebyggelse af konkurser i ældreplejen.
Den sammenhæng er ifølge Palle Smed "helt grotesk".
- Der har jo nærmest været en endeløs række af konkurser, og titusinder af ældre har ikke fået den pleje, de har krav på. På den baggrund er det ganske behændigt at lade satspuljen betale for en politisk idé.
- Men det er med til at skabe et skred i, hvilke projekter der bliver støttet. Der er ganske simpelt gået råd i satspuljen, siger han.
Ifølge Faglige Seniorers udregninger ender der 270 millioner kroner i satspuljen i 2019, som ellers var gået til folkepensionisterne, hvis deres ydelse ellers havde fulgt lønudviklingen.
/ritzau/