Så tæt på, og alligevel så langt fra.

AGF var i aftes tæt på at hente sæsonens første hjemmesejr, da holdet førte med 3-1 og var i cruise control mod de tre point.

Det ligner efterhånden et solidt hjemmebanekompleks, som AGF erne har fået spillet sig frem til.

Kampen var ellers særdeles velspillet, og endda et rent festfyrværkeri af god underholdning især i første halvleg.

Det startede i hvert fald med et ordenligt brag: Der gik kun 84 sekunder før bolden første gang lå i nettet bag AGFs målmand. Det var efter en række et-to-afleveringer mellem Bernburg og Fetai, som fik det til at se meget let ud. Det lå i kortene, at det kunne blive grimt for hjemmeholdet.

Men så trådte Peter Graulund i karakter:

Inden der var gået et kvarter havde han lynet to gange og vendt kampen på hovedet med sin sædvanlige fanden-i-voldske fightervilje.

Særligt målet til 2-1 viste, at AGF måske har mere at byde på end de øvrige bundhold. AGF flyttede rapt bolden gennem nordsjællændernes forsvar, før Peter Foldgast til sidst stod med frit valg på alle hylder halvanden meter fra en passiv målmand. Han valgte at trille bolden på tværs, hvor Peter Graulund let satte bolden i kassen.

Senere scorede Graulund på straffespark, og så var der ikke meget, der tydede på, at Nordsjælland skulle have point. Det hjalp dog på det, da Farran scorede kort før pausen. Så var kampen åben igen, og man anede, at AGFs spinkle føring ikke ville holde. Udligningen faldt med små 10 minutter igen, og i overtiden kunne det såmænd let være blevet 3-4.

Efter otte hjemmekampe hedder statistikken seks nederlag og to uafgjorte for AGF hjemme på NRGi Park.

Det grimme nul står der stadig ud for hjemmesejre.