Mens den offentlige debat raser om ledige, der siger nej til job, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, at det indtil videre er sket 60 gange i år. Og hele sidste år sagde 82 ledige nej til et anvist job ud af de 427.398 arbejdsmarkedsparate danskere, som i kortere eller længere tid modtog enten dagpenge eller kontanthjælp.
Det skriver Finans.
De nye tal fra Beskæftigelsesministeriet kommer oven i de seneste ugers debat, som især er blevet rejst på baggrund af en udsendelse på DR, hvor flere ledige for åben skærm sagde nej til et job. Den radikale leder, Morten Østergaard, lagde efterfølgende op til, at der skal ske en stramning af rådighedsreglerne, når dagpengekommissionen næste år har afsluttet sit arbejde.
Men de nye tal fra Beskæftigelsesministeriet bør mane til eftertanke, mener A-kassernes Samvirke.
- Vi er fuldstændig åbne over for at diskutere ændringer i rådighedsreglerne, men det kan ikke nytte noget, at man baserer ændringer på vandrehistorier og enkeltsager i en fjernsynsudsendelse, siger direktør i A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk, til Finans.
Tallene fra Beskæftigelsesministeriet viser, hvor mange sanktioner der er givet til ledige for at sige nej til et anvist job. Sanktionen første gang er et stop for dagpengene i tre uger. Anden gang ryger man ud af dagpengesystemet og opnår først dagpengeret igen efter 300 timers ordinært arbejde.
Den radikale arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq står dog fast. Der skal ske stramninger af rådighedsreglerne, for han er sikker på, at der i virkeligheden er langt flere end 82 ledige på et år, som reelt ikke vil arbejde.
- Jeg tager gerne et væddemål, hvis det på nogen måde kan testes. Jeg taler med mange jobcenterchefer og borgmestre og har et noget andet indtryk, siger han til Finans.
/Ritzau/