Flere danske virksomheder ville stå med et akut problem, hvis Rimas og Piotr pakkede og tog hjem til Litauen og Polen.
En af dem er Dansk Træemballage - DTE, der ligger i Faaborg. Her er direktør Peter Jensen glad for de østeuropæere, som laver manuelt arbejde for virksomheden. De er ofte en mere stabil arbejdskraft end danskerne, som smutter for hurtigt igen.
-Vi har haft svært ved at fastholde de danske medarbejdere i det arbejde, der ligger i den lave ende af lønskalaen, siger Peter Jensen til Avisen.dk.
Han er en af de arbejdsgivere, der medvirker i DR-udsendelsen 'Den dag de fremmede forsvandt,' som sætter fokus på udlændinges betydning for det danske arbejdsmarked.
Fætter kommer og tager over
I alt 131.000 danske fuldtidsstillinger er lige nu besat af udlændinge. Det er 21 procent flere end for tre år siden. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ifølge DR Nyheder.
Peter Jensens virksomhed, der fremstiller paller og træemballage, er blevet en populær arbejdsplads for særligt litauere.
- En del af dem bliver jo her i Danmark. De stifter familie og har børn, der går på den lokale skole. Og dem, der vender hjem, de sørger som regel for, at deres fætter så kommer hertil og kan overtage, siger Peter Jensen.
Mellem 25 og 30 medarbejdere ud af i alt 120 er udlændinge. To er polakker, og resten kommer fra Litauen. De fleste er unge og har en høj uddannelse med fra hjemlandet.
Hos DTE laver de manuelt arbejde. Stabler træ eller samler små serier med håndværktøj.
For få penge i det
Peter Jensen har skam intet imod danskere, siger han. Men han har brug for mødestabilitet, og det giver østeuropæerne ham.
-Jamen når jeg har forsøgt at lære danskere op, så møder de ikke til tiden. Og så melder de sig syge, og man kan da også godt blive syg. Men jeg synes bare, at dem vi har fra Polen og Litauen, de gør det bedre. De er dygtigere og de er mere mødestabile, siger han.
Peter Jensen får måske en eller to ansøgninger fra danskere hver måned. Og de bliver ikke automatisk sorteret fra. Han hyrer gerne unge danskere, der for eksempel lige er færdige med gymnasiet og har brug for at tjene penge.
-Det er ikke så sort hvidt, at jeg kun vil have udlændinge til det lavtlønnede arbejde. Men jeg oplever, at danskere ikke rigtig synes, der er penge i at tage på arbejde. Og så bliver de hellere hjemme, siger han.
En sur, mørk og blæsende dag
Peter Jensen mener, der er sket et skred i værdien i at have et fast arbejde.
- Det er blevet lidt sådan i Danmark, at der sgu nok er nogen, der sørger for mig på en eller anden måde ikke. Vi bor ude på landet. Og sådan en sur, mørk, fugtig og blæsende dag, hvor man skal op på knallerten og på arbejde. Der er det så nemt at lægge sig om på den anden side og ringe og sige, at man er syg, siger Peter Jensen.
Det gør litauerne ikke. Men det gør en 60-årig dansk ansat, som Peter Jensen også har i medarbejderstaben, heller ikke.
- Der er skam mange danskere, der passer deres lavtlønnede job. Men dem er der jo ingen, der præmierer med et ekstra skattefradrag. Jeg har en medarbejder på 60 år, som bor i Børkop, så det er en lang tur til Faaborg. Han er opdraget til, at man passer sit arbejde, og han møder til tiden hver dag. Han har aldrig nogensinde ligget samfundet til last. Sådan nogle som ham hører vi for lidt om.