Der er mange grunde til at være radikal. Og der er mange grunde til at være stolt af at være radikal. Sådan er det jo!

Da vi holdt landsmøde sidste år, var der fem dage til valget. Dengang var vi ni medlemmer af Folketinget. I dag er vi 17. Dengang sad vi i opposition på tiende år. I dag sidder vi i regering. Dengang talte vi om en efterlønsreform. I dag er den gennemført. Dengang sagde vi klart nej til pointsystemer for familiesammenføring. I dag er de afskaffet. Som sagt, der er meget at være stolt af.

***

En junidag i 1908 ankom Frederik den 8. ende og I.C. Christensen til Vejen. De var på vej gennem landet, og da toget sidst på eftermiddagen rullede ind på stationen, markerede det deres ankomst til Vestjylland. Kongerejsen blev turen kaldt, og i Vejen blev de blandt andet modtaget af den lokale præst. I sin velkomsttale til kongen og statsministeren understregede han, at selv om meget havde forandret sig i Vestjylland i de senere år, så var vestjyden stadig kendetegnet ved at være udholdende og trofast.

Jeg er fra Vestjylland. Jeg har mine rødder i det vestjyske. Jeg er vokset op i Ølgod, en lille by nord for Esbjerg, der hvor der er langt mellem husene og højt til himlen. Og jeg er blevet opdraget til at stå ved, hvad jeg mener, og gøre en forskel.

I dag er jeg på samme tid stolt og ydmyg over at få lov til at stå i spidsen for et parti, der står ved sine holdninger og kender sine rødder. Radikale Venstre blev stiftet tre år før Frederik den 8. ende rullede ind på stationen i Vejen. I.C. Christensen, der var med i toget, var leder af Venstre, som vi brød med i 1905. Dengang ønskede vi at sikre og beskytte de liberale frihedsrettigheder samtidig med, at staten skulle tage et større socialt ansvar og sikre bedre muligheder for dem, der havde mindst. Og det kæmper vi stadig for den dag i dag.

***

I dag er det præcis et år siden, at der var valg. I månederne op til valget blev jeg ofte spurgt om, hvorfor vi pegede på Helle Thorning-Schmidt, når vi samtidig stod fast på at gennemføre en reform af efterlønnen og dagpengene og ville ændre markant i udlændingepolitikken. Da valget blev udskrevet, besluttede jeg mig for at tælle de gange, jeg blev spurgt om, hvorfor vi pegede på Helle Thorning-Schmidt. Men da jeg et par dage inde i valgkampen sjussede mig frem til, at journalister havde stillet mig spørgsmålet cirka 30 gange, opgav jeg at tælle. Men svaret forblev det samme: "Fordi vi kæmper for det, vi tror på."

Jeg husker for et par år siden, hvor Marianne Jelved blev interviewet på TV2. Vi havde netop foreslået at sænke skatten på arbejde markant og at beskatte forurening og fast ejendom hårdere.

Intervieweren spurgte Marianne, om vi var ude på at stjæle vælgere fra Liberal Alliance. Marianne så forundret på studieværten og svarede: "Vi foreslår det, fordi vi mener det." Sådan er det jo! For vi mener det, vi siger. Og vi står ved det. Præcis som da vi sidste år dannede regering med Socialdemokraterne og SF.

***

Niels Helveg sagde engang, at "når man ikke har magten, savner man den, og når man har den løber den ud mellem fingrene på en." I de sidste 20 år har vi både siddet i regering og opposition. Og en ting har kendetegnet os: Vi har stået ved, hvad vi mener, og kæmpet for det, vi tror på. Vi er ikke talerør for en bestemt gruppe. Vi taler ikke bestemte interessers sag. Vi er hverken arbejderens eller erhvervslivets parti. Vi er båret af et ønske om at styrke mulighederne for dem, der har mindst, sikre de enkeltes rettigheder og skabe et samfund, hvor hver enkelt af os oplever, at der er brug for os. Og selvfølgelig er vi også bedrevidende, ulidelige og selvfede. Sådan er det jo!

Tilsammen stod Niels og Marianne i spidsen for Radikale Venstre i godt 30 år. De har altid sagt, hvad de mener. Men de har også stået ved deres kompromiser. For kun hvis man ved, hvor man kommer fra, og ikke er bange for at have sine egne holdninger, kan man indgå et kompromis, stå ved det og tage ansvar for, at det bliver gennemført.

***

Vi har opnået mange resultater de sidste par år. Men som alle andre har vi også indgået

kompromiser. Ingen skal have, og ingen kan få, sin vilje 100 procent. Træerne vokser ikke ind i himlen. Heller ikke hos Radikale Venstre. Og bare rolig, vi skal nok komme i modvind igen.

Men vi har stået fast på de politiske aftaler, vi har indgået, og det vi stemte for før valget: Aftalen om efterlønnen og vores støtte til dagpengereformen. Og vi har ønsket skatten på arbejde sænket markant, at flere får en bedre uddannelse og en ny balance i udlændingepolitikken, der respekterer den enkeltes rettigheder. Vi har accepteret, at boligskatten og 24-års reglen ligger fast, at dagpengereformen blev udskudt i et halvt år, og vi har deltaget i at hæve skatter og afgifter for fem milliarder. Ingen har 90 mandater.

Men netop fordi vi ved, hvor vi kommer fra, og fordi vi ikke er bange for vores holdninger, kan vi stå ved og tage ansvar for de kompromiser, vi indgår. Og jeg er glad for, at vi kan have et landsmøde, mens vi sidder i regering, hvor vi kan diskutere politik. Hvor vi kan diskutere boligskat, adskillelse af kirke og stat og afskaffelse af rets- og forsvarsforbeholdet. Men det skal være hævet over enhver tvivl, at vi står bag regeringens politik, og de aftaler vi indgår, og vi forsvarer dem med oprejst pande. Også når det er svært.

***

Dagpengedebatten er en af de svære debatter. Og her er det fristende at sige: Sådan er det jo! Men ligesom vi er villige til at indgå kompromiser, så står vi inde for de ting, vi af erfaring ved virker.

Vi ved meget om ledighed, og vi ved af erfaring, at syv ud af 10 er på dagpenge i under tre måneder. Vi ved også, at når folks dagpengeret er ved at være opbrugt, finder flere arbejde.

For tre uger siden opfordrede vores hovedbestyrelse til, at vi står fast på dagpengereformen, men understregede, at der er tale om en ekstraordinær situation for dem, der har opbrugt deresdagpengeret til januar.

Og ja, det er en ekstraordinær situation. Og ja, der skal en ekstra håndsrækning til, men man har også selv et ansvar. Og ja, der er folk, der har sendt hundredvis af ansøgninger. Her har jobcentret et ansvar. Og vi haret ansvar for at sikre folk mulighed for brancheskift, uddannelse og særlig hjælp. Det er også derforregeringen har taget initiativ til at gennemføre en ungepakke og en akutpakke.

Det er altid frustrerende og hårdt at stå uden arbejde. Men vores opgave må aldrig blive at fastholde folk på offentligt forsørgelse. Til gengæld skal vi fortsat sikre muligheder for, at man kan komme i arbejde.

***

I dag er kun cirka halvdelen af os i arbejde. Derfor skal vi ikke kun måle lighed i kroner og ører. Vi skal have flere i arbejde. Lighed er også at sikre bedre uddannelse, så flere kan få et arbejde og færre være på forsørgelse. Derfor skal vores økonomiske politik både skabe arbejdspladser og sikre, at der er tilstrækkelig mange til at tage arbejde. For kun med en stærk økonomi kan vi sikre bedre muligheder og social balance. Sådan er det jo!

Og derfor fokuserer regeringens økonomiske politik på reformer og vækst. Reformerne af efterlønnen og dagpengene er med til at sikre, at vi er nok på arbejdsmarkedet, og med skatteaftalen sikrede vi, at det bedre kan betale sig at arbejde for flere. Reformerne har betydet, at vi kan investere i uddannelse, og at vi blandt andet har kunnet afskaffe starthjælp og kontanthjælpsloftet.

Regeringens politik skal også skabe arbejdspladser. En stærk og solid økonomi er med til at sikre arbejdspladser. Derfor er regeringen fokuseret på at fastholde tilliden til dansk økonomi, så vi fortsat kan nyde godt af blandt andet en lav rente. Siden 2008 har den lave rente eksempelvis betydet, at 40.000 flere er i arbejde. Regeringens 2020-plan og reformdagsorden er med til at styrke tilliden til dansk økonomi. Dermed er vores reformer og ambitioner om en holdbar økonomi på længere sigt også med til at sikre arbejdspladser den dag i dag. Men vi lader os ikke nøje med det. Udbetalingen af efterlønnen, de netop vedtagne skattelettelser og kickstarten skal også medvirke til, at der bliver skabt arbejdspladser.

Og ja, det har været omdiskuteret om kickstarten virker. Og effekten af efterlønsudbetalingerne afhænger selvfølgelig af, om folk bruger pengene eller sparer dem op. Men pengene er der. Folk har dem. Og virksomhederne har dem. Og selv om kickstarten kan diskuteres, kan det ikke diskuteres, at den har holdt hånden under beskæftigelsen. Og jeg er sikker på, at de mange mennesker, der hver morgen holder i kø på grund af udbygninger og ombygninger, godt kan mærke effekten af regeringens kickstart.

Men en ting er sikker, i regeringen vurderer vi løbende, om der er behov for yderligere tiltag for at skabe arbejdspladser på kort sigt.

For vores ambition er klar: Vi vil have flere i arbejde og dermed færre på forsørgelse. For det vil betyde, at vi fortsat har råd til velfærd, og at vi kan styrke den sociale indsats. Tingene hænger sammen. Sådan er det jo! For fattigdom gør os alle fattigere. Og hvis vi ikke er i stand til at forbedre forholdene for dem, der har mindst, mister vi alle muligheden for et stærkere og bedre samfund.

Regeringen har allerede afskaffet starthjælpen og kontanthjælpsloftet. Og vi har netop foreslået at styrke indsatsen for at få flere unge i arbejde og for at give ufaglærte mulighed for en uddannelse. Det har vi råd til, fordi vi har gennemført økonomiske reformer, og derfor skal regeringens 2000 og 20-plan fremadrettet ikke kun indeholde økonomiske målsætninger, men også socialpolitiske mål.

Regeringen er allerede i gang med at fastsætte en fattigdomsgrænse. Næste skridt er at opstille en række socialpolitiske mål frem mod år 2000 og 20. Mål som gør det konkret, at det er vores ambition at bekæmpe fattigdom og skabe lige muligheder. Mål, som vi vil bedømmes og måles på, på linje med vores økonomiske målsætninger.

For når vi styrker mulighederne, for dem der har mindst, løfter vi hele samfundet.

***

Vi står midt i en grøn omstilling af vores samfund. En grøn omstilling, hvor vi bruger mindre benzin, olie og kul og mere vindenergi, sol og biobrændsel. For hvis vi fuldfører den grønne omstilling af vores samfund, vil vi både opnå økonomiske gevinster og et sundere miljø. Og det handler ikke blot om flere vindmøller. Vi skal ændre mange af vores vaner, og vi skal tænke nyt. Men klimaet er ikke en religion. Og den grønne dagsorden skal ikke være båret af trusler om dommedag. Den skal være båret af en fælles indsats, som eksempelvis det historisk brede energiforlig.

For som når det gælder økonomien, skal vi løfte i flok. For sammen er vi endnu stærkere. Vores klimaudfordringer bliver ikke løst alene på et internationalt topmøde eller under den næste COP. Den grønne omstilling begynder hos os selv, hos hvert enkelt af os og hos folk, der tager ansvar i fællesskab.

En grøn omstilling af vores samfund tager tid. Den er hverken fuldført i morgen eller i overmorgen. Men vi flytter os. For fem år siden var energibranchen imod at afskaffe kul. I dag er kul ved at være fortid i Danmark. Og så sent som i denne uge spillede transportbranchen ind med 12 konkrete forslag til regeringens klimastrategi. Så det går den helt rigtige vej, og undervejs bliver der både skabt arbejdspladser og et sundere miljø.

***

Det er ikke kun Danmark, der er udfordret. Hele Europa og store dele af verden kæmper med virkningerne af krisen. Og den er ikke kun økonomisk. Krisen gjorde, at tilliden til vores politikere og vores systemer led et alvorligt knæk. Den tillid, vi tabte, skal genvindes. Og det er et stort arbejde.

Jeg tror på det, vi gør. Og jeg tror på, at det virker. Og jeg er stolt over regeringens politik og de resultater, vi har opnået sammen med Socialdemokraterne og SF. Og jeg er imponeret over at sidde i regering med to partier, der er stålsatte og fokuserede på at løse den opgave. Sammen ønsker vi at forandre Danmark, så flere kommer i arbejde, og færre er på forsørgelse, og sammen ønsker vi at skabe bedre muligheder, for dem der har mindst.

Vi er ikke nødvendigvis enige om alting. Sådan er det jo! Og jeg har haft mange gode kampe med Villy Søvndal. Både når vi var enige og uenige. Og jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde med SF og deres nye leder. Men ingen skal være i tvivl om, at det kræver sammenhold og stålsathed at bringe Danmark på ret kurs igen. Også i regeringen.

***

Vores gamle venner i Venstre ved du, hvor du har. Og for tiden er det i opposition. Sådan er det jo! Og det er helt fair, at Venstre har et brændende ønske om at vælte regeringen. Men i deres iver efter at udstille regeringens fejl synes Venstres at have glemt deres egen politik. På det punkt har Lars Løkke meget tilfælles med Mitt Romney.

For hvad vil Venstre egentlig med magten? Ud over at have den. Siden valget har Venstre løbende skiftet standpunkt til det pt. mest opportune. Ligesom Venstre har brugt det meste af deres sommerferie på at undsige elementer i den skatteaftale, de selv har indgået. En kurs selv Venstres venner i den borgerlige opposition kalder for en zigzagkurs.

For der skal ikke herske tvivl om, at både regeringen og Radikale Venstre ønsker at samarbejde bredt. Men det kræver, at der er nogen at samarbejde med. Gennem de sidste 11 måneder har regeringen gang på gang stået ved sit ord og bevist, at vi ønsker at samarbejde. Et samarbejde, der både har forandret udlændingepolitikken, sikret økonomiske reformer og den bredeste skatteaftale, siden Niels var leder af partiet. Men også et samarbejde, hvor der er indgået tydelige kompromiser. Et bredt samarbejde, som regeringen gerne vil fortsætte, men hvis Venstre hellere vil stå i ringhjørnet og gøre klar til valg, så er det Venstres valg.

For selv om regeringen ønsker at inddrage den borgerlige opposition, vil vi meget gerne lave aftaler med Enhedslisten. Og gennem de sidste 11 måneder har vi lavet mange gode og solide aftaler med Enhedslisten. Og det vil vi også gøre fremover. For vi er i politik for at få ting gennemført og for at forandre Danmark.

***

I Radikale Venstre tror vi på, at vi kan skabe en stærkere fremtid, hvis vi uddanner os bedre. Hvis de kommende generationer står på skuldrene af de forrige. Derfor vil vi sikre, at den kommende generation bliver den bedst uddannede. Og det begynder med folkeskolen. Vi vil skabe fremtidens skole. Den skal bygge på den danske skoles markante styrker og det bedste fra verden omkring os. Det vi kan se, og det som vi ved, virker.

For vores folkeskole skal være langt bedre. Vores børn har brug for et stærkere fagligt fundament, og vi har et ansvar for at opdrage vores børn til at tage ansvar. Både for dem selv og for vores fællesskab.

Vi vil have en folkeskole, hvor der ikke kun er god til tid at lære at læse, regne og skrive. Men hvor der også god tid til fysisk aktivitet, kreative fag og lektiehjælp. Og så skal skolen lære vores børn at være medborgere.

Det er regeringens ansvar at skabe grundlaget for flere arbejdspladser og sikre bedre muligheder for dem, der har mindst. Men hvis vi for alvor vil forandre Danmark, skal vi stå sammen. Kun sammen kan vi skabe en forandring. For tingene hænger sammen. Regeringens kickstart løser ikke vores problemer alene, det kræver, at folk bruger deres efterlønsudbetalinger, det kræver at virksomhederne investerer. Skal den grønne omstilling af vores samfund lykkes fuldt ud, kræver det, at vi alle tage del i den. Og kun hvis vi styrker vores skoler, kan de fremtidige generationer være med til at løfte vores samfund og tage ansvar.

Og det kræver, at vi alle tager ansvar.

***

Til slut vil jeg gerne sige tak. Jeg er stolt over de resultater, vi har opnået. Vi har tidligere været i stormvejr, og vi kommer det helt sikkert igen, for træerne vokser aldrig ind i himlen. Sådan er det jo! Derfor vil jeg gerne takke Morten, Martin, Uffe, Manu og Christian - I gør en solid indsats. Og jeg vil gerne takke folketingsgruppen og medarbejderne på sekretariatet for en forrygende indsats. Radikal Ungdom, det kan godt være, at I går ind for bigami, men jeg håber, at I fortsat vil være tro mod Radikale, for I er godt nok seje, når det kommer til kampagner og gang på gang at yde en ekstraordinær indsats. Og en stor tak til vores tillidsfolk, medlemmer og frivillige samt jer, der er her i dag. Tak! Jeres indsats er forudsætningen for, at det lykkes.

Lad os fortsat tage ansvar og sammen forandre Danmark.

Godt landsmøde!

/ritzau/