Når et nyt kuld studerende starter på deres uddannelse, så skal universitetet have et mål for, hvor mange af dem, der skal være i job, når de færdiguddannede.

I dag bliver de såkaldte udviklingskontrakter for universiteterne for de næste tre år præsenteret. Og de indebærer mål for, hvor høj beskæftigelsesgraden for nyuddannede skal være.

Det skriver Berlingske.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) peger på, at universiteterne skal have større fokus de unges jobmuligheder.

- Det betyder ikke, at alle skal være ingeniører, men nogle uddannelser skal have større fokus på erhvervslivets behov, siger han til Berlingske.

Læs også:

Sådan forsvarer du dig mod jobcentret

Han overvejer også, om de videregående uddannelser skal oplyse de unge om, hvilke jobmuligheder de har, når de søger ind på universitetet. Muligvis i forbindelse med studievejledningen eller den koordinerede tilmelding.

Og det er tiltrængt, vurderer tænketanken DEA. Her viser en analyse, at der skal skabes tusindvis af nye job, hvis ikke akademikerledigheden skal stige endnu mere. Til den tid vil der nemlig være 9.000 flere kandidater og 15.000 flere bachelorer end i dag.

- Med de nedskæringer, vi har udsigt til i det offentlige, vil vi stå med en masse akademikere, der ikke kan få job. Derfor bliver vi nødt til i højere grad at indrette uddannelserne efter, hvor der er job, siger vicedirektør i DEA Bjarne Lundager Jensen til Berlingske.

Læs også:

Se de 20 spørgsmål du får til jobsamtalen