"Alle er ved godt helbred og meget glade"
Sådan siger en kilde tæt på familien Spears, ifølge People Magasine.
Og med god grund - for i aftes dansk tid blev den kun 17-årige Jamie Lynn Spears mor til en lille pige, der får navnet Maddie Briann.
Med efternavnet Spears. Naturligvis.
Britney med til fødslen
Pigen blev født under stor hemmelighedskræmmeri i Mississippi.
Med til fødslen var hele familien, storebror Bryan, mor Lynne, far Jamie og naturligvis den berømte storesøster Britney Spears.
Lillesøster er dog over det seneste halve år selv blevet noget af en berømthed i USA. Både op grund af hendes optræden i tv-serien "Zoey 101" og ikke mindst på grund af sin unge graviditet.
Faderen er en Casey Aldridge, en 19-årig ung mand, som hun mødte i en kirke i Louisiana. De har nu købt en fireværelses lejlighed i byen Liberty i Mississippi.
Kaare Sørensen skriver fra New York.