Den danske boksepromoter Mogens Palle blev natten til mandag optaget i The International Boxing Hall of Fame for sit arbejde i boksningen gennem fem årtier.
Det skete ved en ceremoni i USA.
- Det er et meget stort øjeblik for mig at stå her og blive fejret af gamle venner i den professionelle bokseverden, der endte med at blive hele mit liv, sagde Mogens Palle i sin takketale.
Også promotorkollegaen Frank Warren, som arbejder med Joe Calzaghe, og bokselegenden Larry Holmes blev hyldet.