Kommunernes Landsforening og regeringen vil presse lærerne til at undervise flere timer. Nu trækker lærerforeningen medlemmerne ind i forhandlingerne.

Danmarks Lærerforening sender cirka 700 medlemmer på weekendseminarer og har afsat fem millioner kroner til lokale initiativer, der skal forbedre lærernes omdømme i befolkningen.

De første tre ud af 10 seminarer blev afholdt sidste weekend.

"KL har kørt en kampagne i halvandet år år op til forhandlingerne for at skabe en folkestemning om, at lærerne ikke arbejder særlig meget. Men det er ikke rigtigt, og det vil vi gerne vise," siger Gordon Ørskov Madsen, formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening.

Lærere under massivt pres

Lærerne er under et massivt pres fra regeringen med undervisningsminister Christine Antorini (S) i spidsen.

Regeringens skolereform er blevet kædet sammen med de kørende overenskomstforhandlinger i kommunerne. Her stiller KL, arbejdsgiverne i kommunerne, krav om at fjerne arbejdstidsreglerne for lærerne. Lærerne skal levere flere undervisningstimer til samme pris, og det er en forudsætning for, at skolereformen kan gennemføres.

Selv da lærerne sad med tømmermænd 1. januar kunne de se statsminister Helle Thorning forklare i sin nytårstale, at børn bliver dygtigere, når de er mere sammen med læreren.

"Jeg tror aldrig, nogen faggruppe har været under så massivt pres fra så mange sider. Vi kan ikke finde andre eksempler på, at regeringen har bundet reformer sammen med arbejdsgivernes krav i overenskomstforhandlingerne,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Tal med forældrene

Danmarks Lærerforening er selv i mod en tvungen heldagsskole, men har spillet ud med et forslag, der giver flere undervisningstimer og åben skole hele dagen med aktiviteter.

De 10 seminarer afholdes over hele landet. I alt skal omkring 700 lærere med, og tanken er, at de skal tage deres initiativer med hjem på deres skoler.

”De skal få idéer til, hvad de kan gøre lokalt, og til hvordan de kan gøre vores arbejde synligt, for eksempel ved at tale med forældrene eller tage kontakt til lokalpolitikere,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Men lærernes største fjende er en mand i 50’erne i fløjlsbukser, en arbejdsdag fra 8-14 og uendeligt mange uges betalt ferie og en indædt modstand mod forandringer. Det billede som mange trækker frem af hatten, når snakken falder på folkeskolen.

Det er blandt andet det, de 700 lærere skal hjælpe med at komme af med.

"Forældrene til børn i folkeskolen ved, at det er virkeligheden er anderledes. Men Danmarks Lærerforening har i de seneste år lagt vægt på at fortælle om lærernes faglighed, og ikke synliggjort vores arbejdstid. I modsætning til sygeplejersker, så er meget af vores arbejde usynligt. Det gør os sårbare nu," siger han.

I Kommunernes Landsforening, der sidder på den anden side af forhandlingsbordet, har man ingen kommentarer til, at lærerforeningen nu trækker lærerne ind i kampen, så længe de ikke agiterer overfor eleverne i undervisningstiden.