De europæiske stats- og regeringschefer er blevet enige om rammerne for en ny finanspagt ved topmødet i Bruxelles.

25 EU-lande undtaget Storbritannien og Tjekkiet er nået til enighed om finanspagten, der skal give EU større beføjelser til at kontrollere og sanktionere medlemslandenes økonomier.

Det oplyser den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt.

Aftalen viser, at EU er splittet, mener EU-ekspert Marlene Wind.

"Det er et Europa, der er delt mere op og kører i forskellige hastigheder," siger Marlene Wind til TV 2 News.

Hun hentyder til de 17 eurolande, der fører løbet. Bagefter kommer gruppen med Danmark, der står uden for euroen, men som tilslutter sig finanspagten. Og som nummer sjok kommer Tjekkiet og Storbritannien.

De Konservatives EU-ordfører, Lene Espersen, er glad for aftalen.

"Det er utrolig positiv at få 25 lande med. Det bedste var selvfølgelig, hvis alle 27 kunne blive enige, men vi må acceptere, at Storbritannien ikke har et ønske om at være med i et samarbejde, hvor Euro-landene er den drivende kraft," siger hun til TV 2 News.

Lene Espersen håber, at Tjekkiet senere vil tilslutte sig pagten, da det tjekkiske forbehold er "et parlamentarisk forbehold". Hun understreger desuden, at det tjener Danmarks interesser at underlægge sig finanspagten.

Med den endelige aftale forpligtiger de 25 lande sig til, at deres statsunderskud ikke må overstige 0,5 procent af BNP. Der er dog tale om en mellemstatslig aftale, der gør den svært at sanktionere.

Danmark får som ikke euroland lov til at deltage i ét årligt topmøde om finanspagten, der ventes endeligt vedtaget i marts.

Ifølge DR Nyheder Analyse overholder kun tre af de 27 EU-lande i dag de nye budgetkrav som er en del af finanspagten.