Inden han bombede Oslo og angreb uskyldige unge i Utyøa-massakren, sendte Anders Breivik en mail til 1.003 mennesker.
Mailen indeholdt hans lange manifest, hvor i han forklarer sine holdninger og forberedelser op til terrorangrebene.
Det skriver britiske The Telegraph.
Scotland Yards ekstremisme-enhed har fået listen over alle mailadresserne. På den er omkring 250 af adresserne britiske.
Til hver modtager har Breivik skrevet samme besked.
Han kalder modtageren for en "vestlig patriot" og skriver:
"Dette er en gave til dig... Jeg beder dig om at videresende denne bog, til alle du kender."
Med mailen var også et link til Breiviks YouTube-video og et billede af ham, hvor han holder et gevær.
Mailen blev sendt en time og 17 minutter, inden bomben i Oslo eksploderede. Den var underskrevet med Breiviks egen fortolkning af sit navn på engelsk: Andrew Berwick.
Anders Breiviks uhyggelige angreb dræbte 76 mennesker. Der er dog fare for, at tallet er større, da flere stadig er savnede, og andre ligger på hospitalet og kæmper for livet.
Kilde: The Telegraph