Nogle mennesker tror, at en smule arbejdsløshed føles som en ferie.
Men du er ikke på ferie, når din fremtid er på spil. Du er i et hul. Og for hver dag, der går, bliver det stadigt sværere at kravle op.
Det siger 31-årige Lasse Kramp. Det tog ham over et år at vriste døren til arbejdsmarkedet op.
”Det er de konstante nederlag, der river dig ned. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der syntes, at der var noget som helst fabelagtigt over at være arbejdsløs,” siger Lasse Kramp, der blev kandidat i statskundskab i sommeren 2012.
En rundspørge blandt 315 personer, der har været arbejdsløse, viser, at ledighed har en stærk negativ påvirkning på folk. Lasse Kramp kan godt forstå, hvad det handler om.
Milepæle
Der er ikke noget spændende ved at høre en klynkehistorie om arbejdsløshed, siger han. Men han står gerne frem og fortæller, hvordan ledighed påvirkede ham, og hvordan han kom videre.
”For mig var det sværeste at føle, at der ikke var nogen, der havde brug for min indsats. Du er i en afmagtssituation, hvor det er utroligt svært at se, hvordan du skal komme over på den anden side,” siger Lasse Kramp.
Han husker særligt milepæle, som da han rundede de seks måneder. Efter et år tænkte han "hold nu kæft’ er der gået så lang tid?"
”Du stopper op og ser alle de fejlslagne forsøg på bare at få lov til at arbejde."
Nu er den der... ikke
Lasse Kramp husker, hvordan han sendte ansøgning efter ansøgning uden af få andet svar tilbage end et "Tak for din ansøgning, vi har valgt en anden." Du nødt til at alliere dig med nogen, der kan give dig feedback, siger han.
Det, der gør det hårdt, er konstant at få forhåbningerne op.
”Ved hver eneste ansøgning gør du dit bedste og tror, at nu er den der!," siger Lasse Kramp.
Og tag ikke fejl. Du er nødt til at gøre dig umage, hvis du skal have en eneste chance blandt de øvrige 100 eller 200 ansøgere, siger han:
”Tror du ikke på det, så er du for alvor knækket. Enten holder du dig selv oppe og tror, det kan lykkes, men så lider du nederlag hver gang. Alternativet er, at du ikke giver dig fuldt ud, men så har jeg svært at forestille mig, at man får jobbet."
Skizofreniet
Og så sker der altså noget i ind i dig, når du skal gentænke dig selv, og hvem du er, fem eller seks gange om ugen i forhold til forskellige job.
Mandag er du måske den udadvendte kommunikationstype. Tirsdag er du talknuseren. Onsdag dybt engageret i politik. Torsdag og fredag er du først dedikeret til en karriere i Forsvaret og siden Røde Kors.
”Når jeg går til en stilling, er det med et brændende ønske om at finde ud af, hvordan jeg passer sig ind. Jeg identificerer sig med jobbet. Det er møg-hårdt at tone op og ned for dele af din personlighed flere gange om ugen."
Lasse Kramps vej ud af arbejdsløshed var faktisk at holde op med at søge på den måde.
”Det kunne jeg ikke blive ved med. Der var ikke længere nogen kerne i det, jeg lavede," siger han og fortsætter:
"I stedet udvalgte jeg det område, jeg allerhelst ville arbejde inden for. Jeg begyndte at dyrke området grøn omstilling. Det var langt mere udbytterigt, og så kom det fra en ægte passion for vindmøller og glæde ved politik.”
"Læg en ny strategi"
Åbningen kom, da en ven skaffede ham kontakt til virksomheden Copenhagen Cleantech Cluster. Lasse Kramps idé var egentlig bare at få en snak med chefen for at lære mere om branchen.
Men da mødet kom i stand, var det blevet til en ansættelsessamtale om en praktikstilling. Det blev til en måneds ansættelse og så forlængelse frem til maj.
Og ja, det kan godt være, at han er arbejdsløs efter maj. Hvis det sker, lyder hans eget råd:
”Der kommer ikke noget godt ud af at være ulykkelig og trængt. Du er nødt til at få energien tilbage, hvis du mister den. Kom til kræfter og læg en ny strategi, når du har fået lidt luft og energi."