Ulf Harbo er medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune for Enhedslisten, og er folketingskandidat. Det meste af fritiden - fra både kommunalpolitik og jobbet som friskolelærer - bruger Ulf Harbo nu på at være bisidder og samfundsdebattør. Bisidder-opgaverne gælder primært borgere i hele Danmark, som er udsat for ulovlig og skadelig sagsbehandling af deres egen lokale kommune - især i deres personlige sager om sygedagpenge, fleksjob og førtidspension.
KONTANTHJÆLPSLOFTET, som kritiseres voldsomt for blandt andet at være nedværdigende og ondskabsfuldt, er over os.
Jeg har før kritiseret forligspartier og særligt DF og Venstre for, at de fik vedtaget kontanthjælpsloftet med bedrageriske udtalelser om, at syge og handicappede da ikke hører hjemme på kontanthjælp, og jeg har opfordret dem til at få fingeren ud og komme i gang med at hjælpe de titusindvis af kronisk syge og handicappede, som ulovligt er parkeret på kontanthjælp.
Når der fra tid til anden er groteske sager, der kommer helt til Folketinget efter en tur i mediemøllen, hvor kommuner har sagsbehandlet ulovligt i årevis, hører man igen og igen den samme sang fra ministeren og andre ansvarsforflygtigende politikere om, at man jo bare kan klage til Ankestyrelsen,
Men selv hvis klagen kommer til Ankestyrelsen - efter måneder med klager til borgmester og statsforvaltning, fordi mange kommuner ikke overholder retssikkerhedsloven og forvaltningsloven - så er det ofte lige så svært at få Ankestyrelsen til at betvivle kommunens afgørelse som at tage en snebold med i helvede.
MED MANGE principielle sager som partsrepræsentant for hjælptrængende borgere oplever jeg lidt af hvert og ser nogle mønstre og en vis systematik i de sociale sager.
Den 23. marts 2016 fik jeg en afgørelse tilbage fra Ankestyrelsen, som stadfæstede kommunens afslag på ressourceforløb på det foreliggende grundlag fra den 19. maj 2015.
Der var altså gået knap et år. Så på det tidspunkt Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afslag, var borgeren i blevet fritaget for personligt fremmøde til rehabiliteringsmødet. For kommunen anerkendte nu, at det var åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne - og hun derfor skulle have førtidspension.
Borgerens sag blev behandlet på et møde i kommunens rehabiliteringsteam den 7. juni. Og hun blev - uden at være til stede - på 1½ minut indstillet til førtidspension med virkning fra 1-7-2016.
Men Ankestyrelsen mente altså ikke - 3 måneder tidligere - at hun var i målgruppen for et ressourceforløb. Dette på trods af næsten 10 år på kontanthjælp efter sygedagpengestop og flere meget alvorlige kroniske lidelser uden behandlingsmuligheder.
SÅ KAN man overhovedet regne med Ankestyrelsen? Og skal man passivt vente i mange måneder på dens "afgørelser"?
Ankestyrelsen skriver i den omtalte afgørelse, at den har lagt vægt på alverdens ting, som ifølge styrelsen taler for, at hun IKKE bør fortsætte på kontanthjælp. Men Ankestyrelsen slutter alligevel sit skriftlige svar til kvinden med at støtte hendes modpart i klagesagen, nemlig kommunen med særligt vægt på følgende:
"...kommunen anbefaler, at du behandles med kognitiv adfærdsterapi, genoptræning og eventuelt mindfulness".
Det kan da lyde som et godt råd fra en god veninde. Men når man på trods af gentagne diskus-prolapser, operationer i nakken og et hypermobilitetssyndrom - som dagligt bevirker, at nakke, hofter, knæ, fingre og ankler nemt går af led med voldsomme smerter til følge - ville de fleste nok bede veninden pakke sin mindfulness sammen.
Ankestyrelsen tror åbenbart på kommunens mirakelbehandling, selvom kvinden for længst er færdigudredt og behandlet af sundhedssystemet og har entydige lægelige vurderinger fra sine behandlende læger.
AT DER desværre ikke er tale om en enlig svale viser sagen om Pia Nielsen, som jeg også er part for. Pia har en dokumenteret arbejdsevne på 10-20 minutter to gange om ugen i langsomt tempo og med forværring af smerter og lægelige vurderinger af, at arbejdsevnen er ophørt og alle behandlingsmuligheder er udtømte på grund af alvorlige mén efter trafikulykker, og hun har desuden efter ti års kronisk sygdom og belastning fået diagnosen fibromyalgi i svær grad.
Pia er blevet en sag for både Folketinget og kommunalbestyrelsen i Slagelse efter en tur på forsiden af Ekstrabladet, der viser hvor grotesk hendes sag er.
Hvad man ikke kan læse i Ekstrabladets fremragende artikler er, at Pia er udsat for, at kommunen mener hun har funktionel lidelse og derfor skal lære at håndtere sine smerter, underkastes langvarig psykologbehandling og have noget varmtvandstræning.
Pia har haft klaget til Ankestyrelsen, men styrelsen valgte at give kommunen medhold, fordi de troede på, at kommunens mirakelbehandling i form at smertehåndteringsteknikker, psykologsamtaler og varmtvandstræning kan afhjælpe en smadret krop uden arbejdsevne.
Siden er Pia kommet i endnu et ressourceforløb, hvor kommunen nu vil have, at hun deltager i deres eget kommunale otte ugers kursus MUS (Medicinsk Uforklarede Symptomer) med kognitiv terapi, mindfulness og gradueret genoptræning. Et tilbud som kommunen selv skriver kun virker, hvis Pia er motiveret for forandring.
Ja, så bliver det vist ikke mere alternativt.
HVIS NOGET kun virker, hvis man tror på det, kalder man det normalt for placeboeffekt, men for tiden i dagens Danmark påstås det, at der er evidens for, at kognitiv terapi, mindfulness og gradueret genoptræning virker på stort set alt og alvorligt syge mennesker fastholdes på denne måde i beskæftigelsessystemet, selvom de for længst burde have fået et fleksjob eller en førtidspension.
Disse to spritnye eksempler viser, at beskæftigelsessystemet systematisk psykiatriserer kronisk syge, således at der vedvarende kan være behandlingsmuligheder, til trods for at der er tale om fysiske sygdomme med lægelige udsagn om, at der ingen arbejdsevne er, at tilstanden forværres af vedvarende forsøg på at få dem i arbejde og at de aldrig vil få det bedre.
Baggrunden for kommunernes mirakelbehandlinger er den såkaldte forskningsdiagnose funktionel lidelse. I praksis sker der det, at borgernes fysiske diagnoser overses eller bliver underlagt den ikke-anerkendte diagnose funktionel lidelse. Der findes p.t. ingen retningslinjer for funktionel lidelse.
Sundhedsstyrelsen er i gang med at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde med lidelsen i efteråret. Derfor synes det komplet uacceptabelt, at både sundhedssystemet og beskæftigelsessystemet inklusiv Ankestyrelsen systematisk anvender diagnoser og behandlingsmuligheder, som end ikke Sundhedsstyrelsen har arbejdet med endnu.
Psykiatriseringen af fysiske lidelser som piskesmæld, fibromyalgi, diskusprolapser med videre er en af vor tids største skandaler og sundhedsministeren og beskæftigelsesministeren bør begge stå til ansvar for de daglige overgreb som sker både i sundhedsvæsnet og i landets kommuner.
VORES ØVERST ansvarlige folkevalgte (Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) er dog ikke folkevalgt, men hentet direkte fra sin post som direktør i Dansk Arbejdsgiverforening) bør sørge for, at man stopper tvangsbehandlingen i kontanthjælpssystemet og i de skadelige ressourceforløb og de bør stoppe at kronisk syge menneskers helbred bliver forværret ved at kommunerne fratager dem deres forsørgelse og tvinger dem ud i behandling, der ikke tager hensyn til karakteren af deres specifikke lidelse.
Særligt fibromyalgi, piskesmæld, ME (træthedssyndrom) og HPV-vaccine bivirkninger skal behandles forskelligt og kan forværres hvis der trænes forkert eller for meget og bør derfor ikke puttes under den samme fupdiagnose. Læs mere om sundhedssystemet svigt af HPV-vaccine bivirkningsramte, og hvorledes man selv kan opsøge den rette behandling her.
Kognitiv terapi, mindfulness og gradueret genoptræning skal være frivillige tilbud, og ikke noget der påtvinges borgere med risiko for, at det forværrer deres helbred og som forhaler deres afklaring i beskæftigelsessystemet i årevis.
For en uddybning af fænomenet funktionelle lidelser kan jeg varmt anbefale Lisbeth Riisager Henriksen seneste to blogindlæg her på Avisen.dk.
Avisen.dk har givet Ankestyrelsen mulighed for at kommentere på Ulf Harbos kritik, men Ankestyrelsen har ikke ønsket at kommentere blogindlægget.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.