Jan Hoby er næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) og 100% socialist og feminist. Han er født i 1962 og opvokset i arbejderkvarteret Bispebjerg. Fra den tidlige ungdom har han været organiseret socialist. Jan vil hovedsageligt blogge om arbejderbevægelsens, primært fagbevægelsens, udfordringer set fra en aktivistisk og venstreorienteret fagbureaukrats udkigspost. Men han vil også tage emner som kritisk pædagogik, børns hverdagsliv og forskning inden for disse områder op.
DEN 1. OKTOBER træder kontanthjælpsloftet i kraft. Det vil betyde, at 7000 mennesker, deres familier og deres livssituation bliver totalt smadret. Det er en af de mest nedværdigende, ondskabsfulde og umenneskelige aftaler, der er indgået af en af de mest reaktionære regeringer, der har siddet på magten i dette land.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsens (V) aftale om kontanthjælpssystemet er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Aftalen kommer til at ramme børnene hårdt og er udtænkt for at sparke til mennesker, der allerede ligger ned.
Min største drøm er, at de af landets politikere, som har været med til at stemme kontanthjælpsloftet, førtids- og fleksjobsreformen igennem, selv får lov at prøve samme tur - og helst med diagnoser, som der ikke er megen hjælp at få til herhjemme. De burde have lov til at mærke angsten, utrygheden og usikkerheden overfor et sundhedsvæsen, som totalt svigter, samtidig med at angsten for Jobcentret og næste møde lurer i maven.
INGEN I den økonomiske og politiske elite ved, hvad det er, de udsætter folk og deres familier for med deres menneskefjendske ”reformer”. Og de er også ligeglade, for der skal være råd til skattelettelser, krig og militær.
Vi taler om mennesker, som er angste og bange for fremtiden, og som lever med en kæmpe angstknude i maven og konstant blodsmag i munden. Mennesker som er skidebange for deres næste møde i jobcenteret, og for om de skal udsættes for typer som den højreradikale og menneskefjendske læge Vibeke Manniche.
JOBCENTRETS OFRE er dødtrætte af at være bange hele tiden. For der er ikke plads til at leve og bare være til og nyde livet. Og det eneste, der er plads til, er håbet om at blive afklaret, så de kan komme ud og arbejde i fleksjob og allerhelst på fuld tid - øhhh keep on dreaming.
Alle jobcentrenes ofre drømmer om at komme hurtigt og snart ud af et system, som kun tænker i penge og ikke i, at folk er syge og har brug for hjælp. Hvornår er der sidst nogen, der har trøstet en syg, som lige har scoret hele brættet fuld af nye diagnoser? Nej, de bliver bare tvunget til at kæmpe videre for at komme ud og væk fra et system, der gradvist dræber hver en lille del af det, der var dem.
Så nu kan de ikke længere kende dem selv. Hver en lille del af deres krop skriger på flugt - men hvor ... der er ingen steder at flygte hen. De er fanget i en krop, som ikke magter at flygte, og de er fanget i et system, hvor der ingen steder er at flygte hen.
Derfor har vi brug for alle sejl og kræfter til at modvirke den kraftige reduktion i vores velfærd. De syge har ikke mange kræfter til at råbe højt. De har brug for fagbevægelsens støtte. De fleste er trods alt medlemmer af fagforeninger, og hvem skal ellers tale deres sag? Medierne støtter ikke ”underdanmark”, og kun få politikere gør.
MEN SAMMEN kan vi gøre noget. Det er derfor, Velfærdsalliancen opfordrer offentlige ansatte, borgere og politikere i landets 98 kommuner til at demonstrere den 15. september. Vi skal gentage succesen fra den 12. maj, hvor mere end 20.000 offentlige ansatte, borgere og politikere i 74 af landets 98 kommuner stod sammen om at sige nej til omprioriteringsbidragets milliardbesparelser på den kommunale velfærd.
Skal vi opnå varige forandringer, skal vi have skabt en folkebevægelse mod regeringens og den politiske elites ”Nødvendighedens politik”: Nedskæringer, besparelser og forringelser.
Kollektive handlinger er nemlig lønarbejdernes og flertallets ”Nødvendighedens politik”. Jeg håber at se rigtig mange demonstrationer i landets kommuner den 15. september. Ingen kan vinde alene. Men sammen er vi stærke. Vi har nemlig, hvad regeringen ikke har. Fællesskabets styrke og kollektiv handling.
Lad os sammen få sat en stopper for dette lands ondskabsfulde og umenneskelige politik.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.