Af Ulf Harbo
SE ALLE BLOGINDLÆG
Blogger til Jørn Neergaard og Co: Få så fingeren ud!

Kronisk syge og handicappede skal da være på kontanthjælp!

Sådan har doktrinen været i landets kommuner de sidste 20-30 år.

Kontanthjælp er nemlig klart den billigste ydelse, man kan spise folk af med. Særligt hvis de nødstedte borgere har været fornuftige mennesker, som har arbejdet, betalt skat, investeret i hus, pensionsopsparinger og bil. Og måske tilmed har bevaret sin ægtefælle.

MANGE ER RØGET i det sorte hul - uden nogen månedlig indtægt - selv om de stadig er syge. Og den ulovlige praksis fortsætter ifølge de seneste opgørelser med uformindsket styrke.

At det på sigt bliver dyrere for samfundet, når hele familier går til grunde og kommer til at koste kassen i sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet og i det sociale system - dét er man åbenbart ligeglad med.

Det har været - og er stadig - mantraet i de fleste kommuner, at man hellere vil spare nu og her end at hjælpe folk på fode igen, hvis de bliver ramt af sygdom eller ulykke.

Derfor var det også med en del forundring hos mange, der ved bare en smule om området, da beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) på et åbent samråd i Folketinget i februar udtalte, at borgere, der ikke kan arbejde permanent - for eksempel på grund af sygdom - sletikke skal være i kontanthjælpssystemet.

Det har været - og er stadig - mantraet i de fleste kommuner, at man hellere vil spare nu og her end at hjælpe folk på fode igen, hvis de bliver ramt af sygdom eller ulykke

Det viste sig dog at være rent spin, som tjente et formål: At hjælpe regeringen med at få vedtaget kontanthjælpsloftet i Folketinget.

Hvilket blev udstillet, da forkvinden for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Marlene Harpsøe (DF), flere gange under førstebehandlingen af forslaget gentog, at kontanthjælp skal betragtes som en midlertidig ydelse - som det ikke er meningen, man skal forblive på.

HELT GROTESK blev det, da Marlene Harpsøe fra Folketingets talerstol brugte argumentet om, at der ikke skal være mennesker på kontanthjælp, der er så syge eller så handicappede, at de ikke kan tage et arbejde - dette skulle være et argument for at stemme for kontanthjælpsloftet.

Spinnet virkede, og kontanthjælpsloftet blev vedtaget. Men hvordan ser det ud med muligheden for at komme væk fra kontanthjælp, hvis man er kronisk syg eller handicappet ?

Det ser ikke godt ud. Heller ikke i Marlenes egen kommune Helsingør, hvor hun også sidder i byrådet.

Som mange andre kommuner over det ganske land har Helsingør ikke fastsat en sagsbehandlingsfrist for ansøgninger om ressourceforløb. Og man anerkender ikke, at borgeren kan søge om fleksjob og ressourceforløb på det foreliggende grundlag.

Man kan i Helsingør Kommune heller ikke klage over afslag på fleksjob eller førtidspension ved tilkendelser af ressourceforløb, selv om borgeren ønsker det. Heller ikke når der ingen arbejdsevne er tilbage, og ressourceforløbet er formålsløst, fordi det vil forværre helbredstilstanden.

Sådan er det desværre også i langt de fleste kommuner, hvilket er dokumenteret utallige gange.

KRONISK SYGE og handicappede fastholdes med andre ord på kontanthjælp - uden mulighed for at kunne søge om at komme væk.

Uden mulighed for at kunne få en skriftligt begrundet afgørelse. Og uden mulighed for at kunne klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen.

Som Christian Danvill, der i 25 år har været handicappet på kontanthjælp uden en afgørelse! Hvilket kom frem, da han var i radioen om gensidig forsørgelsespligt sidste år. 

For nylig har han fået et fem-årigt ressourceforløb med den besked, at han ikke kan klage over afslag på fleksjob og førtidspension.

Kronisk syge og handicappede fastholdes med andre ord på kontanthjælp - uden mulighed for at kunne søge om at komme væk

Så når forligspartierne bag kontanthjælpsloftet tæsker på kommunerne og siger, at de syge og handicappede slet ikke skal være på kontanthjælp, er det rent spin imod bedre vidende.

Hvis det var andet end spin, ville flertallet i Folketinget og skiftende beskæftigelsesministre forlængst have droppet deres evige mantra om tillid til det kommunale selvstyre - og at der er fuld tillid til, at kommunerne overholder loven.

DE VILLE OGSÅ have lavet et tilsyn, der virker - og nogle love, som straffer kommunerne for at træffe ulovlige afgørelser.

Og de ville have sørget for, at Ankestyrelsens principafgørelser var i overenstemmelse med lovgivningen, som domstolene fortolker den - i stedet for gang på gang imod bedre vidende at tillade, at Ankestyrelsen fortolker loven borgerfjendsk - og at lade Ankestyrelsen lave om på egne afgørelser, hvis det viser sig, at det at følge loven vil blive dyrt for kommunerne.

Sidst, men ikke mindst ville de have sørget for, at kommunerne fastsætter sagsbehandlings-frister på det sociale område - i stedet for gang på gang at afvise at ville løfte en finger.

JEG VIL OPFORDRE Marlene Harpsøe til på næste byrådsmøde at stille forslag om, at Helsingør Kommune fastsætter sagsbehandlingsfrister også for ressourceforløb - og at byrådet gør det klart, at man kan søge om både ressourceforløb og fleksjob på det foreliggende grundlag.

Og at borgeren kan klage til Ankestyrelsen, hvis kommunen ikke vil starte en sag om ressourceforløb og fleksjob eller hvis der tilkendes et formålsløst ressourceforløb med risiko for at forværret borgerens helbred.

Det kunne være, det ville hjælpe hendes egen kommune til at begynde at overholde loven - i stedet for at parkere kronisk syge og handicappede på kontanthjælp i årtier.

Eller endnu smartere og mere effektivt: Det kunne være, at Marlene og Jørn skulle tage det politiske ansvar på sig og sørge for, at Folketingets Beskæftigelsesudvalg   og Beskæftigelsesministeriet én gang for alle får styr på, at alle kommuner i hele landet anerkender borgernes helt grundlæggende rettigheder.

Jeg ved nemlig fra personlig erfaring som partsrepræsentant i store kommuner som bl.a. Århus og Herning, at problemet er voldsomt udbredt.

DET ER MARLENE OG JØRNS ansvar, at alle kommuner anerkender, at borgere kan søge om ressourceforløb og fleksjob på det foreliggende grundlag, og at de har krav på en skriftligt begrundet afgørelse med klagevejledning - en afgørelse, som de kan anke til Ankestyrelsen.

Når forligspartierne bag kontanthjælpsloftet tæsker på kommunerne og siger, at de syge og handicappede slet ikke skal være på kontanthjælp, er det rent spin imod bedre vidende

Så min opfordring til Marlene og Jørn er, at de skal få fingeren ud og komme i gang med at få de titusindvis af kronisk syge og handicappede væk fra kontanthjælp - i stedet for at gøre livet endnu værre for dem ved at påtvinge dem, at de skal arbejde mindst 225 timer om året. Og ved at fjerne deres boligsikring hvis de rammer loftet.

De kan jo passende bakke op om Enhedslistens lovforslag (se boksen nedenunder), som førstebehandles 23. maj. Det retter op på 15 års forringelser af sygedagpenge og sætter stop for kommunernes ulovlige parkering af kronisk syge og handicappede på kontanthjælp.

Enhedslistens forslag

1) Varighedsbegrænsningen på sygedagpenge ophæves, og at sygedagpengene fortsætter, indtil: 

  • Den syge er fuldstændig rask og kan overtage fuldtidsarbejde
  • Den syge begynder på revalidering
  • Den syge er visiteret til fleksjob eller:
  • Den syge bliver tilkendt førtidspension

2) Den tvungne aktivering af syge afskaffes
3) Som hovedregel bliver der én og allerhøjst to arbejdsprøvninger i et sagsbehandlingsforløb, forud for at der træffes afgørelse om, hvilken foranstaltning der skal afløse sygedagpengene,
4) Arbejdsprøvninger på reva-institutioner bliver genindført og prioriteret højt
5) Der fastsættes tidsfrister for sagsbehandlingen for langvarigt syge plus sagsbehandlingstiden inklusive eventuelle arbejdsprøvninger, virksomhedspraktik, ressourceforløb eller jobafklaringsforløb må ikke strække sig ud over 2 år, før der træffes afgørelse i sagen
6) Der fastsættes bindende retningslinjer for lægekonsulenters rolle

Om Ulf Harbo

Ulf Harbo er medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune for Enhedslisten, og er folketingskandidat i Østjyllands Storkreds. Det meste af fritiden - fra både kommunalpolitik og jobbet som friskolelærer - bruger Ulf Harbo nu på at være fortrinsvis ulønnet bisidder og samfundsdebattør. Bisidder-opgaverne gælder primært borgere i hele Danmark, som bliver uretfærdigt og urimeligt behandlet af deres egen lokale kommune - især i deres personlige sager om sygedagpenge, fleksjob og førtidspension.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.