Vi spilder kostbar tid på arbejdet og kunne udrette meget mere end det, vi gør.
Det mener et stort antal danske lønmodtagere ifølge en undersøgelse, som Wilke har foretaget for Avisen.dk.
Over halvdelen af danskerne kunne arbejde mere effektivt under ideelle forhold og ledelse. Hver fjerde siger endda, at deres effektivitet ville stige med over 10 procent, hvis de havde de rigtige arbejdsforhold. Og syv procent siger, at de har over 25 procent mere arbejde i sig, end de præsterer i dag.
128 milliarder tabt
Hvis den tabte arbejdskraft blev udnyttet, ville produktiviteten kunne øges med 6,7 procent og velstanden i samfundet øges med 128 milliarder kroner. Det viser et regnestykke, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget på grundlag af tallene.
Rådet understreger dog, at beregningen skal tages med forbehold.
- Regner man ud fra den mindste stigning i effektiviteten i hvert interval, snakker vi om 80 milliarder kroner i øget velfærd. Man skal også huske på, at folk har svaret ud fra, hvor meget de selv TROR de kan hæve deres effektivitet – det øger usikkerheden, siger chefanalytiker i AE Erik Bjørsted.
Han er dog ikke i tvivl om, at lønmodtagerne har ret, og at der er et potentiale for at øge produktiviteten på arbejdspladserne.
- Det handler ikke nødvendigvis om, at vi skal løbe hurtigere, men derimod sørge for, at vi benytter den bedste og nyeste teknologi og optimerer arbejdsgangene, mener Erik Bjørsted.
Ekstra 50 procent på en god dag
Thomas Thomasen, tømrer og tillidsrepræsentant på virksomheden Toppenberg H.O.K., er en af dem, der mener, at hans arbejdskraft udnyttes alt, alt for dårligt i dag.
- Jeg kunne arbejde i hvert fald 30 procent mere effektivt. Og nogle dage også 50 procent, siger han.
De alt for mange spildtimer, som Thomas Thomasen oplever, opstår for eksempel, når han og kollegerne står på byggepladserne og mangler materialer eller ikke kan komme til for andre faggrupper. Ordentlig planlægning burde løse de problemer, mener han.
- Det er ikke kun min chefs skyld, når det glipper. Bygherre og leverandører er også i spil. Men hvis alt var planlagt og tilrettelagt og tingene var klappet og klar i de rigtige forhold, er jeg sikker på, at jeg kunne give en tredjedel mere, vurderer han.
Utrolig dårlig planlægning
Danskernes oplevelse af, at deres arbejdskraft udnyttes for dårligt kommer ikke bag på Helle Rosdahl Lund, der er ledelsesrådgiver og direktør i Center for balance mellem arbejdsliv og familieliv (CBAF).
- Vi ved, at der er meget spildtid på arbejdet, og at arbejdsprocesser nogle gange er utrolig dårligt tilrettelagt. Og for medarbejdere er det drønhamrende frustrerende, siger hun.
Gør det rigtige rigtigt
Den gode ledelse er forudsætningen for, at medarbejderne kan arbejde effektivt, og den kniber det med på det danske arbejdsmarked ifølge Helle Rosdahl Lund. Det samme med tidssvarende teknologi til administrativt arbejde og med et nødvendigt kompetenceløft af medarbejdere, der skal betjene de nye systemer, mener hun.
- I de seneste år har vi mest diskuteret, om arbejdstiden skal sættes op, men ikke hvad vi laver i arbejdstiden. Og det er da ekstra frustrerende at få at vide, at man ikke laver nok og skal arbejde nogle timer mere. I virkeligheden handler det om at lave de rigtige ting på den rigtige måde, når man er på arbejde. Gør man ikke det, bruger man tiden på noget andet – korridorsnak og rumlen i krogene – og det får for alvor ud over effektiviteten, mener hun.
Medarbejdere skal høres
Professor Anders Sørensen fra Copenhagen Business School (CBS) er med i Produktivitetskommissionen, som har skullet rådgive politikerne om, hvordan man får mere arbejde ud af danske lønmodtagere. Han føler sig misforstået, hvis indtrykket er, at han vil piske arbejdet frem.
- Mange har fanget signalet om, at vi skal arbejde mere. Men i min optik handler det netop om at gøre tingene smartere og bedre i den arbejdstid, vi har. Det er også det, jeg hører danskerne sige her: At de kan arbejde mere effektivt i den tid, de er på arbejde. Om det så er bedre organisering og ledelse eller teknologi, der gør, at folk ikke kan arbejde så effektivt, som de mener, de kan, er svært at svare på. Det vil også afhænge af blandt andet den branche og virksomhed, de er ansat i.
At danskerne vurderer, at der er så meget uudnyttet arbejdskraft i dem, kommer ikke bag på Anders Sørensen. Og signalet bør gå rent ind hos arbejdsgiverne, mener han:
- Hvis folk mener, at de kan være så meget mere effektive på deres arbejdsplads, kunne det godt lyde som om, det er værd at undersøge, hvorfor de ikke lever op til deres potentiale, siger han.
Stressen truer
Professor Bent Greve, der forsker i ledelse og organisering på Roskilde Universitet, synes derimod, at en effektiviseringsgevinst på over 10 procent er et lige lovlig optimistisk tilbud fra så stor en gruppe lønmodtagere.
Både på det offentlige og det private arbejdsmarked er der effektiviseret de senere år, og der er en grænse for vores arbejdsmæssige kapacitet. Det er ikke uden grund, at stress fylder så meget i debatten, påpeger han.
- Lønmodtagernes vurdering er formentlig udtryk for, at de har været gennem så mange omorganiseringer de senere år, at de ikke ved, hvilket ben de skal stå på. Men det sænker også produktiviteten, så derfor køber jeg også argumentet om, at der fortsat er noget at hente. Man skal bare være forsigtig med ikke at overvurdere det, advarer han.
Der tales meget om, at vi skal være mere produktive og effektive på vores arbejde. Under ideelle forhold og ledelse, hvor meget mere effektivt vil du så vurdere, at du kan arbejde?
Mulig effektivisering / Andel af adspurgte
Over 25 procent: 7 procent
11-25 procent: 20 procent
1-10 procent: 24 procent
Jeg arbejder så
effektivt som muligt: 31 procent
Ved ikke: 18 procent
Kilde: Wilke for Avisen.dk. Undersøgelse blandt 1.059 repræsentativt udvalgte, voksne danskere.