Forsvaret skal med kort varsel kunne yde bistand til politiet ved terrorangreb eller andet, og derfor står de første af i alt 400 soldater nu klar til at støtte.
I det seneste forsvarsforlig blev det besluttet, at der skulle etableres en strategisk reserve på cirka 400 soldater i højt beredskab.
- Vi står over for et trusselsbillede, som desværre kun udvikler sig en vej. De udvikler sig med en større hastighed, bliver flere og mere komplekse.
- Terrorangrebet i 2015 var en kæmpe øjenåbner i forhold til at se, hvor vi kan styrke vores beredskab. Det er en af bevæggrundene til, at vi nu har bedt Livgarden om at styrke det supplerende bredskab med et ekstra lag, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).
Fra og med december er den første del af den strategiske reserve klar til at indgå i beredskabet.
Det drejer sig om et vagthold på cirka 90 værnepligtige soldater fra Livgarden i København, der kan indsættes inden for få timer og være fuldt operativ inden for et halvt døgn.
Dermed er der tale om værnepligtige og ikke professionelle soldater, men det mener forsvarsministeren ikke er et problem.
- De skal indsættes med våben i gaden. De har en solid uddannelse i bagagen og er skarpe. Derfor har jeg fuld tiltro til, at de kan løfte opgaven under kyndig vejledning, siger Trine Bramsen.
De gennemgår en samlet værnepligt på otte måneder samt 37 timer som supplement.
Foruden soldaterne fra Den Kongelige Livgarde i København udgøres den strategiske reserve af en hovedstyrke på cirka 300 professionelle soldater med base i Jylland.
De skal ligesom vagtholdet kunne indsættes gradvist - dog med et længere varsel.
Dele af hovedstyrken kan være operativ inden for et halvt døgn, mens den fulde styrke kan være indsat inden for en uge. Hovedstyrken på cirka 300 soldater forventes etableret til februar 2020.
/ritzau/