Forældre må nu for første gang gribe dybere i lommen for at betale for pladser i en skolefritidsordning (SFO) end til en børnehave.

Og det til trods for, at børnene er færre timer i SFO'erne - og at det derved er en markant billigere løsning for kommunen.

Det viser en opgørelse over kommunernes takster i 2012, som Bureau 2000 har lavet for Jyllands-Posten.

I Venstre er man forargede over udviklingen.

"Jeg er stærkt forarget, fordi det viser, at kommunerne i den grad prøver at pumpe penge ud af forældrene for at dække deres økonomiske huller," siger partiets familieordfører Louise Schack Elholm til Newspaq.

Modsat daginstitutionerne, hvor der er loft over, hvad man maksimalt kan komme til at betale, fastsætter kommunerne selv, hvor stor en del af udgiften til SFO, der opkræves hos forældrene.

I foreningen Skole og Forældre er man frustreret over, at kommuner i økonomisk bekneb bruger SFO'er til at få budgetterne til at hænge sammen.

"SFO'en er så der, hvor man kan skrue på den her økonomiske udfordring, der er i kommunerne, og få forældrene til at betale. Det ser vi som et stort problem," understreger formand Benedikte Ask Skotte.

Hun foreslår, at der indføres et loft på forældrebetalingen på 25 procent som i børnehaverne.

Men den løsning går Venstre ikke ind for.

"Det kræver, at man har nogle finanseringsforslag klar, og det har jeg ikke her og nu, så det vil jeg ikke love," melder Louise Schack Elholm.

Adspurgt, om det er noget, partiet vil arbejde på at lave, lyder svaret, at partiet vil se overordnet på området.

"Jeg vil sige, at vi vil gå ind med et åbent sind og prøve at se, hvordan kan vi løse de her udfordringer, for jeg synes ikke, det er ok," siger familieordføreren.

I Kerteminde koster en SFO-plads eksempelvis knap 700 kroner mere end en ditto i kommunens børnehave.