USA har indledt processen med at forlade Paris-aftalen, hvilket vil tage et års tid. Processen kulminerer dagen efter det amerikanske præsidentvalg tirsdag den 3. november 2020.
Mange af verdens lande udtrykker skuffelse og beklagelse over amerikanernes udtræden. Den internationale FN-aftale støttes af 188 af verdens nationer. De forpligtede sig i 2015 til at arbejde sammen om grøn omstilling og klimatilpasning ved begrænsning af udledning af drivhusgasser.
Frankrig og Japan har ført an i en international fordømmelse af den amerikanske kurs, som er udstukket af præsident Donald Trump. Også Kina beklager USA's linje, og i en erklæring tirsdag siger det kinesiske udenrigsministeriums talsmand:
- Vi håber, at USA vil tage mere ansvar og gøre mere for at bidrage til fremdriften i det internationale klimasamarbejde i stedet for skabe negativ energi.
Ruslands udenrigsministerium siger også tirsdag i en erklæring, at USA "alvorligt undergraver" klimaaftalen ved at trække sig ud.
I klimaaftalen hedder det, at man vil holde den gennemsnitlige temperaturstigning godt under to grader celsius målt mod førindustrielt niveau. Der er desuden enighed om at stræbe efter at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.
De sidste fire år har været de varmeste år, der nogensinde er målt.
Trumps beslutning indebærer, at USA er det eneste land, som ikke støtter aftalen. Men hundredvis af lokale regeringer, virksomheder og organisationer i amerikanske delstater og storbyer støtter aftalen i bevægelsen "Vi er stadig med".
Den amerikanske FN-klimaambassadør og tidligere borgmester i New York, Michael Bloomberg, som er en af USA's rigeste personer, siger i en erklæring, at han arbejder på at udfylde det økonomiske tomrum, som Trump har skabt med USA's udtræden af aftalen.
Bloomberg har tidligere givet FN 100 millioner kroner til bekæmpelse af klimaproblemer. Han kalder Trumps tilbagetrækning fra aftalen en "frasigelse" af internationalt lederskab.
USA's udtræden af Paris-aftalen afhænger af udfaldet af præsidentvalget næste år. Hvis Trump taber valget, kan vinderen stadig nå at ændre kurs.
Men forskere, miljøgrupper og klimaaktivister frygter for de skader og tab, som kampen for klimabeskyttelse allerede er blevet påført af Trump-administrationen.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters