I alt for mange år har det amerikanske Demokratiske Parti taget massiv støtte fra fagforeningerne for givet. ”Nu er det nok”, mener amerikansk LO og erklærer sig uafhængige og parate til at gå ind i politik på en ny måde.

Højeste Ret i USA åbnede sidste år for det værst tænkelige scenarie for venstrefløj og liberale, idet domstolen besluttede, at enhver kunne pumpe lige så mange penge ind i valgkamp, som det passede dem. Det gav frit spil for erhvervslivet.

Reaktionen fra fagbevægelsen, der gyste ved tanken om de mange løsslupne millioner dollars til støtte for højrefløjen, er at gå ind i kampen med samme midler som erhvervslivet. Amerikansk LO, AFL-CIO, er i færd med at udvikle planer for detaljeret påvirkning af valget 2012 som modgift.

Reglerne ændret

Som en del af processen imod de velhavendes tilgang til at finansiere promovering af deres kandidater har fagbevægelsen erklæret sig som ”uafhængig” af Det Demokratiske Parti. De kandidater, der er mest venner med det arbejdende folk lokalt, vil få støtte – uden hensyn til parti.

Ganske vidst fik de rige nye muligheder, men de gælder også for fagbevægelsen. Ikke alene er fagforeningerne i færd med at skaffe penge til særlige politiske fonde med frie hænder, men de vil udnytte den nye tilladelse til at påvirke ikke-organiserede systematisk.

Hidtil har det været forbudt for fagforeninger at kime dørklokker hos folk, der ikke var organiserede, for at få dem til at stemme og for at påvirke deres holdning. Nu kan fagbevægelsen indsamle penge til at påvirke hele samfundet.

[pagebreak]Det politiske felt

Amerikansk fagbevægelsen har oplevet dramatisk skrump de sidste mange år. Andre steder i samfundet er der opstået grupperinger omkring miljø, lighed, immigration og den slags emner, der ligner politiske partier. Fagbevægelsen vil arbejde sammen med dem og lære af dem.

”Nu indgår vi nye alliancer,” erklærede  AFL-CIOs præsident, Richard L. Trumka på TV-programmet ”Current”. Han snakker om andre ”uden stemme” i den politiske proces. Han sigter til taxichauffører, hushjælpere og især ungdommen.

Det er svært at forestille sig en sandt uafhængig fagbevægelse, idet republikanerne og mange demokrater på højrefløjen er aldeles uspiselige politisk for arbejdere. Men demokraterne med Barack Obama i spidsen har ikke leveret varen.

Fagbevægelsen postede over en milliard kroner i det Demokratiske Parti og Obamas valgkamp i 2008, og de fleste mener, at deres støtte er spildt. Præsidenten og hans parti har ikke leveret en plan, der kunne bringe arbejdsløsheden ned og gang i økonomien.

Langvarig kamp

De væsentligste fremskridt for amerikanske arbejdede opstod for snart 100 år siden, efter depressionen i 1930'erne, men det var efter adskillige års politisk arbejde. Nu vil fagbevægelsen have konstant tilstedeværelse og ikke lukke og slukke for det politiske efter valget 2012.

I henhold til AFL-CIOs præsident, Richard L. Trumka, vil fagbevægelsen have ”et året rundt politisk beredskab, der kan støtte kandidater og særlige emner konstant.” Problemet er, at selv med meget stor indsats har fagbevægelsens kandidater tabt.

Kun lidt over 10 procent af befolkningen i USA er organiseret.

[pagebreak]Smæk til Obama

Richard L. Trumka holder Barack Obama fra sig i arms længde. ”Han følger i hælene på republikanerne og gør ikke nok for at skabe jobs,” har arbejderlederen sagt. Præsidentens nye jobplan til over 2.500 milliarder kroner har dog genskabt lidt tillid, omend Obama ikke kan garantere vedtagelse i kongressen.

Selv om der absolut ikke er tale om en dramatisk skilsmisse mellem demokraterne og fagbevægelsen er Trumkas udtalelser utvetydige:

”Det arbejdende folk og historien vil vide at afgøre, om Barack Obama bruger al sin energi på jobkrisen, eller om han vil fortsætte med at samarbejde med te-selskabsbevægelsen om at skære i middelklassens fordele som pensioner mens han lader som om landets sande økonomiske problem er statsunderskuddet.”