USA indfører sanktioner over for Myanmars hærchef, Min Aung Hlaing, og tre andre militære topfolk som følge af "etnisk udrensning" af muslimske rohingyaer.
Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
Det indebærer blandt andet, at de fire militærfolk forbydes indrejse i USA. Forbuddet omfatter også deres familier.
- Der er løbende rapporter om, at det burmesiske militær krænker menneskerettighederne og begår overgreb over alt i landet, udtaler den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, ifølge en meddelelse fra ministeriet.
Myanmar hed tidligere Burma.
Pompeo anklager også Myanmars regering for at se gennem fingre med overtrædelser af menneskerettigheder begået af militæret.
- Vi er fortsat bekymrede over, at den burmesiske regering ikke har gjort noget for at stille de ansvarlige for krænkelser af menneskerettigheder og overgreb til ansvar, siger Pompeo.
Som eksempel nævner han, at Min Aung Hlaing beordrede en gruppe soldater, som var dømt for at dræbe rohingyaer i landsbyen Inn Din i 2017, frigivet.
- Den øverstkommanderende løsladte disse kriminelle efter bare en måned i fængsel, mens journalister, som fortalte verden om disse drab i Inn Din, sad fængslet i mere end 500 dage, siger Pompeo.
To journalister fra Reuters, som afslørede massakren i landsbyen, sad indespærret i over 16 måneder. De var dømt for at have overtrådt en lov om offentliggørelse af statshemmeligheder.
Efter 511 dages ophold i et fængsel blev de to journalister løsladt 6. maj i år.
I august 2017 indledte hæren i Myanmar en brutal forfølgelse af rohingyaer i den nordlige delstat Rakhine tæt på grænsen til Bangladesh.
Cirka 700.000 personer tilhørende det muslimske mindretal flygtede over grænsen til nabolandet som følge af militærets fremfærd. Der var meldinger om ildspåsættelser af boliger, drab og massevoldtægter.
I sommeren 2018 skrev FN i en rapport, at Myanmars hærchef og andre af landets militære ledere burde retsforfølges for folkemord. På det tidspunkt var omkring 700.000 rohingyaer ifølge FN flygtet til Bangladesh.
/ritzau/