Uden varsel skrider han fra både kæreste og barn. Og det selvom det egentlig – på overfladen – kører meget godt med vuggestue, karriere og ferieplaner.

Måske har han forelsket sig i en yngre model. Men ofte er der ikke nogen anden forklaring end panik over at være fastlåst i en familie.

»Selvom mænd gerne vil tage ansvar, kan de blive meget overvældet over den krævende rolle som far. De føler sig pludselig meget bundet i parforholdet og den tætte relation til barnet. Og så reagerer de meget maskulint ved at frigøre sig fra den smerte og de problemer, som de ikke umiddelbart kan løse. De stikker simpelthen af i panik,« forklarer chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen.

Kvinden er general

Danmarks første mandeterapeut, Annette Jønsson, peger på, at mange af hendes klienter – mænd i 30’erne – har svært ved at sætte grænser i forholdet.

»En stor del af ?mine’ mænd har ikke en rollemodel i deres far og kan ikke mærke, hvad de har lyst til. Det ved kvinderne til gengæld. Og her kan mændene ikke følge med. De føler sig kostet rundt med og tænder ikke på en kvinde, der opfører sig som en mor eller general. Resultatet er, at nogle vælger at gå, selvom de har små børn,« siger hun.

Men ifølge Henrik Ros-ager, der er leder på Center for Konfliktløsning, behøver det ikke ende med brag og en ødelagt familie.

»Helt banalt handler det meget om, at vi mænd skal blive mere modige til at tale om problemerne, før det er for sent. Om alt fra sex til børneopdragelse på et meget tidligt tidspunkt, måske først med en ven og derefter med kæresten. Vi skal turde fortælle, at vi ikke har lyst til at gå, men at vi har det skidt. Og så skal kvinden selvfølgelig blive bedre til at lytte,« siger Henrik Rosager.

Ønsker i stedet for krav

Han mener i øvrigt, at både mænd og kvinder skal blive bedre til at forvandle krav til ønsker.

»Vi skal ikke stille krav, men i stedet fortælle, hvad vi godt kunne tænke os i forholdet og anerkende, at ikke alle ønsker kan blive opfyldt i en familie,« siger Henrik Rosager.