Tyrkiet har fremlagt en liste med fem krav, der skal opfyldes, før landet vil gå med til at optage Sverige i forsvarsalliancen Nato.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra det tyrkiske præsidentkontor. Kontoret har også tweetet kravene på flere forskellige sprog.
- Vores land går ind for at holde døren til Nato åben, men mener samtidig, at medlemmer af alliancen samt kandidater skal samarbejde på højeste niveau om at bekæmpe terrorisme, lyder det.
De tyrkiske krav centrerer sig i høj grad om Sveriges forhold til Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) og partiet PYD. Tyrkiet gentager blandt andet et krav om, at Sverige skal udlevere en række personer, der tilhører partierne.
Kravene er samlet under fem overskrifter. De lyder som følger:
- Stop den politiske støtte af terrorisme.
- Stop med at støtte terrorisme økonomisk.
- Stop med at levere våben til PKK/PYD.
- Fjern sanktioner mod Tyrkiet.
- Indfør globalt samarbejde mod terrorisme.
Punktet om at løfte sanktioner mod Tyrkiet henviser til, at Sverige siden 2019 har indstillet salg af våben til Tyrkiet.
Sverige og Finland søgte formelt om Nato-medlemskab onsdag i sidste uge.
Ikke lang tid efter sagde Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at han "ikke vil sige ja" til at lukke de to lande ind i forsvarsalliancen.
Spørger man lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, er der ikke noget overraskende i listen af tyrkiske krav. Der er mest af alt tale om en konkret udformning af de krav, som Tyrkiet allerede har givet udtryk for, lyder det.
Det kræver ja fra alle 30 Nato-lande, hvis Sverige og Finland skal optages. Derfor kan Tyrkiets holdning potentielt spænde ben for de to.
Peter Viggo Jakobsen vurderer dog ikke, at det bliver tilfældet.
- Det er svært at være det eneste land, der modsætter sig, mens alle de andre ønsker det, siger han.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Finland og Sverige ikke kommer med i Nato. De er de facto allerede med.
Han henviser blandt andet til, at USA har givet sikkerhedsgarantier til begge lande, og at det svenske og finske forsvar er tilpasset til at samarbejde med Nato-landenes.
Det er Ruslands krig i Ukraine, der har udløst Nato-ansøgningerne.
Nato spiller en væsentlig rolle i forbindelse med krigen.
Rusland har krævet en garanti for, at Ukraine aldrig vil blive en del af alliancen. Det krav har Nato nægtet at imødekomme. Ifølge russerne vil det true deres sikkerhed, hvis Ukraine tilslutter sig Nato.
Mange Nato-lande har støttet Ukraine med militært udstyr, efter at landet er blevet invaderet af Rusland. Der er dog ikke blevet sendt Nato-soldater ind i Ukraine, fordi Ukraine ikke er en del af forsvarsalliancen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.