Først var Honduras' USA-venlige præsident, den konservative Juan Orlando Hernandez, ude at erklære sig som sejrherre af søndagens præsidentvalg.
Efterfølgende viste en måling overraskende en smal føring til den venstreorienterede udfordrer, Salvador Nasralla.
Efter en pause i optællingen indhentede Hernandez føringen med sine 42,21 procent mod Nasrallas 42,11 procent. Og nu siger udfordreren på et pressemøde onsdag aften lokal tid, at han bestrider det foreløbige resultat, efter at 83 procent af stemmerne er talt op.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge den 64-årige Salvador Nasralla, der er sportsjournalist og en populær tv-vært i Honduras, har resultatet "ingen gyldighed".
Nasralla havde i første omgang en føring på fem procentpoint over Hernandez, indtil optællingen pludselig stoppede mandag. Da den blev genoptaget tirsdag, begyndte de foreløbige resultater at favorisere den siddende præsident.
Nasralla, der i 2012 stiftede antikorruptionspartiet Partido Anticorrupción, påstår ifølge nyhedsbureauet AP, at der er blevet manipuleret med valgresultaterne. Han opfordrer sine tilhængere til at forsvare søndagens afstemning.
Samtidig opfordrer han de omkring 500 internationale valgobservatører i Honduras til at oprette en særlig undersøgelseskommission.
- Ellers vil Hernandez stjæle sejren, og det vil jeg ikke tolerere, siger han.
49-årige præsident Juan Orlando Hernandez, der står i spidsen for det nationale parti Partido Nacional de Honduras, stiller op til genvalg.
Det var hans parti, der i 2009 orkestrerede et militærkup, som endte med at fjerne den daværende venstreorienterede præsident, Manuel Zelaya, fra posten.
Juan Orlando Hernandez har ifølge Reuters nedbragt en skyhøj drabsrate, skabt økonomisk vækst og nedbragt Honduras' gæld, siden han satte sig i præsidentstolen i 2014.
Hernandez har blandt andet brugt militæret til at bekæmpe narkobander med hård magt.
Han er gået til valg på at fortsætte offentlige investeringer i infrastruktur. Blandt andet vil han bygge nye broer og veje og skabe 600.000 job.
Præsidenten fik lov til at stille op til genvalg, efter at landets højesteret i 2015 underkendte forfatningens forbud mod at stille op til en anden valgperiode.
/ritzau/