Danske Erhvervsskoler vil gerne overtage ansvaret for 10. landets klasser. Forslaget kommer efter at den første effektundersøgelse af sin art har vist, at de traditionelle 10. klasser på folkeskolerne ikke har nogen som helst positiv effekt på elevernes evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Det skriver Ugebrevet A4.
- Hvis 10. klasse skal have en effekt, skal det være starten på en ungdomsuddannelse og ikke afslutningen på folkeskolen. Også i lyset af den manglende søgning til erhvervsuddannelserne, så synes jeg, at man skal benytte den her undersøgelse til at lave en reform af 10. klasse, så det kommunale 10. klassetilbud lægges ud på erhvervsskolerne med henblik på, at eleverne skal fortsætte på en erhvervsuddannelse, siger direktør Lars Kunov i Danske Erhvervsskoler til Ugebrevet A4 på baggrund af undersøgelsen, som er gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
- For mange 10. klasseelever er det ekstra skoleår sådan set bare det samme som at få en sveder af rang. De får forlænget deres tid i folkeskolen, som de i forvejen ikke har klaret særlig godt, og det kommer der ikke noget godt ud af. Derfor vil det være godt for dem at få et miljøskift, så 10. klasse bliver starten på noget nyt, siger Lars Kunov.
Undersøgelsen fra EVA viser, at 10. klasse på folkeskolerne ikke påvirker - eller måske ligefrem mindsker - sandsynligheden for, at de unge påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse. Med udgangspunkt i rapportens konklusioner, kalder undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) 10. klasserne på folkeskolen for "fejlslagne".
- 10. klasse skal være den ø, der bygger bro mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Når det ikke fungerer, så er det selvfølgelig noget, som vi er nødt til at forholde os til og også agere på, siger ministeren til Ugebrevet A4.
Tilbuddet fra Lars Kunov og erhvervsskolerne får en forsigtig modtagelse fra Ellen Trane Nørby. Ministeren vil i første omgang iværksætte en stor undersøgelse af hele 10. klasseområdet, så man kan træffe politiske beslutninger på det rigtige grundlag.
- Der er brug for, at vi får en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan de andre 10. klassetilbud virker. Det gælder både 10. klasse på efterskoler, EUD10 og de 10. klassecentre, som mange kommuner har oprettet. Èn ting er sikkert: Vi skal i hvert fald ikke have tilbud, der ikke bringer de unge tættere på at få en uddannelse og komme videre i livet, siger Ellen Trane Nørby til Ugebrevet A4.
Hos kommunerne, der har ansvaret for de traditionelle 10. klasser på folkeskolerne, advarer man dog mod at drage forhastede konklusioner på baggrund af undersøgelsen. Formanden for KL's Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev (R), mener ikke, at løsningen er at satse entydigt på, at erhvervsskolerne kan løfte de unge.
- Det er godt, at erhvervsskolerne spiller proaktivt ind, og vi er alle sammen enige om, at vi skal have flere erhvervsskoleelever. Men det er ikke alle, der går i 10. klasse, som har lyst til en erhvervsuddannelse, og jeg tror det vil være kontraproduktivt, hvis man siger, at alle, der har brug for et ekstra år, skal over på erhvervsskolerne, siger hun.