Så længe de fysisk er langt væk fra os, vil vi gerne gøre dem til en del af samfundet igen. Så kort kan danskernes holdning til resocialisering af kriminelle kortes ned, viser en helt ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd ifølge Kristeligt Dagblad.
Det kan umiddelbart lyde dobbeltmoralsk, men forklaringen er menneskelig, vurderer jurister og personer, der arbejder med tidligere straffede: Holdningen skyldes frygten for, at de kriminelle vil begå en forbrydelse igen.
Undersøgelsen fra Det Kriminalpræventive Råd er foretaget blandt 1161 repræsentativt udvalgte danskere og bliver offentliggjort fredag.
Den viser, at mens 88 procent af danskerne mener, at folk, der bryder loven, skal have mulighed for at blive en del af samfundet igen, når de har udstået deres straf, er holdningen noget anderledes, når det kommer til at have tidligere kriminelle på ens egen arbejdsplads.
Mens 48 procent sikkert eller helt sikkert ikke vil acceptere en ansøger, der er dømt for tyveri, vil hele 82 procent ikke acceptere en ansøger, der er dømt for voldtægt.
Det er hyklerisk, når vi siger et, men i realiteten gør noget andet, mener filosof Anders Fogh Jensen, ekstern lektor ved CBS, Handelshøjskolen København.
- Det er "ikke i min baggård"-problematikken. Det svarer til, at man for eksempel mener, at der skal være et militært forsvar, man vil bare ikke selv være med i det, siger han til avisen.
På trods af hykleriet kan der alligevel være en god forklaring, mener juraprofessor Linda Nielsen, der er formand for Det Kriminalpræventive Råd.
- Mange er bange for, at pågældende bliver kriminel igen, og det vil vi nødig opleve selv. Når tiderne samtidig gør, at det er ekstra svært at få arbejde igen, skal der ikke meget til, før man bliver fravalgt på arbejdspladsen, siger hun.
/ritzau/