Morten Messerschmidt (DF) har mistet sin post som næstformand i ECR-gruppen i Europa-Parlamentet, oplyser gruppens pressetalsmand ifølge Ekstra Bladet.
Det sker ifølge avisen efter de seneste års afsløringer af, hvordan Dansk Folkeparti brugte EU-midler via partiet Meld og den tilhørende fond Feld.
Politikeren er fortsat sygemeldt.
Messerschmidt blev i efteråret 2014 valgt som en af fem næstformænd i gruppen De Europæiske Konservative og Reformister (ECR).
DF-profilen står ikke længere opført som "chief whip" (chefindpisker, red.) på ECR's hjemmeside. Men det er han fortsat ifølge talsmand James Holtum.
- Så vidt jeg ved, er han det stadig. Men han er sygemeldt i øjeblikket. Jeg har ikke hørt noget om, hvornår han kommer tilbage. Men vi håber, at det bliver snart, siger Holtum ifølge Ekstra Bladet.
Morten Messerschmidt (DF) blev i oktober sidste år sygemeldt på ubestemt tid.
Sygemeldingen blev annonceret af DF, efter at politikeren fik et ildebefindende og blev indlagt på et hospital i Hillerød.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.