Hvis en jurist og en rengøringsassistent bliver indlagt på et sygehus med den samme sygdom, vil juristen højst sandsynligt få den bedste behandling.
Det mener en overvejende del af landets sygeplejersker, læger og sosu-assistenter ifølge en ny rundspørge, som Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og FOA står bag.
I undersøgelsen svarer 77 pct. af de over 5.000 adspurgte, at patienters uddannelse og job kan betyde, at de ikke får det maksimale ud af den behandling, de bliver tilbudt.
Hos lægeforeningen kalder formand Andreas Rudkjøbing tallene for "dybt bekymrende".
- Det her viser jo, at vi stadig har et stort problem med social ulighed i sundhedsvæsnet. Vi ved, at patienternes baggrund stadig betyder meget for, hvilken behandling de får, og det er en udfordring, som vi mangler at få løst, siger Andreas Rudkjøbing til Avisen.dk.
Dokumentation stjæler tid
I undersøgelsen svarer langt over halvdelen, at de ikke har tid til at skræddersy behandlingen, så den passer til den enkelte patients behov.
Ifølge Pernille Tanggaard, lektor i sundhedssociologi og forskningsleder på Syddansk Universitet, kommer den skabelonagtige behandling ofte de mest ressourcestærke patienter til gode.
- Nogle patienter har ikke den viden om sundhedsvæsnet, der skal til for at udfordre lægen eller sygeplejersken, hvis de mener, at der er noget galt med behandlingen. Der kan en patient med en højere uddannelse og viden være bedre til at sætte foden ned og sige "hey, jeg har faktisk også ret til at kræve noget", siger Pernille Tanggaard.
Patienter forskelsbehandles
Forskningslederen peger også på, at patienternes sociale baggrund kan have betydning for den måde, som de ansatte på landets sygehuse og lægeklinikker behandler dem på.
- Hvis man som patient er i stand til at forstå og svare på lægens latinske gloser, så har man nemmere ved få en anerkendelse af, at man faktisk godt ved, hvad der foregår. Derved kan sundhedspersonalet ubevidst komme til at forskelsbehandle patienterne, siger Pernille Tanggaard.
Hos Lægeforeningen anerkender man problemet.
- Det er rigtigt, at det for nogle patienter er lettere at råbe op og få personalets opmærksomhed, og det er jo en del af det store billede, når vi taler ulighed i sundhedsvæsnet, siger Andreas Rudkjøbing.
Dyrt at lade være
Mere end hver tredje svarer i undersøgelsen, at tidskrævende IT-systemer og voksende krav til dokumentation er med til at gøre behandlingen dårligere.
Hos FOA peger formand for social- og sundhedssektoren Karen Stæhr på, at det er altafgørende, at de ansatte "får mulighed for at pleje og behandle borgerne forskelligt".
Samme budskab lyder fra forskningsleder Pernille Tanggaard.
- Systemet bliver nødt til at kunne møde borgerne der, hvor de er i livet. Det kræver, at man tilføjer nogle flere midler til til at udvikle medarbejdernes kompetencer og give dem mere tid til behandling. Det er dyrt, men det er meget dyrere at lade være, og man gambler i sidste ende med borgernes sundhed, siger Pernille Tanggaard.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) inden deadline.