Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade dig bestå din eksamen med glans og undgå søvnløse nætter. Amen!
Landets studenterpræster oplever en stigende interesse fra de studerendes side. Det viser en rundspørge, som Avisen.dk har foretaget blandt landets 13 studenterpræster.
”Selvværdsproblemer fylder meget,” siger Nicolai Halvorsen.
Han er studenterpræst ved Panum Instituttet, der hører under Københavns Universitet, og ser op mod 20 studerende om måneden på sit kontor. Nogle kommer flere gange i løbet af en måned for at tale med ham.
Fik den første i halvfjerdserne
En studenterpræst er en præst, der arbejder uden for kirken. Præcis som en gadepræst eller forsvarets hærpræster.
Idéen kan føres tilbage til 1970'erne og blev indført fordi, kirken skulle være tættere på den studerende. Derfor findes der i dag studenterpræster rundt omkring landet på de større uddannelsesinstitutioner. Eksempelvis universiteter og professionshøjskoler.
Ud af de ti studenterpræster, som har svaret på Avisen.dk's spørgsmål, siger seks, at de oplever en stigning i antallet af studerende, der opsøger dem. To ved ikke, én oplever antallet af studerende som stabilt, mens kun en afviser stigningen.
Præst: De studerende er blevet fortrolige med os
Nicolai Halvorsen er altså blandt de studenterpræster, der har fået mere travlt på sit kontor.
Det skyldes flere ting, forklarer han:
”Dels er vi blevet flere (studenterpræster, red.). Dels har de studerende fået en fortrolighed med, det ikke er farligt at tale med studenterpræsten, og at man kan tale om alle mulige andre ting end bare de religiøse spørgsmål i livet.”
Sorg, stress og kæresteproblemer
Både Nicolai Halvorsen og kollega Jens Munk fra Aarhus Universitet forklarer, at et stigende pres på de studerende, spiller en vigtigt rolle i forståelsen af, hvorfor flere opsøger studenterpræster.
”Studerende bliver mere og mere presset. De skal gennem studiet på kortere tid. Der er et øget pres i forhold til at være både social og fagligt kompetent,” siger Jens Munk.
Samtalerne med de studerende handler ofte om sorg, familie- eller kæresteproblemer, identitetsproblemer, angst og følelsen af ikke at være god nok, viser Avisen.dk's rundspørge.
Pigerne søger hjælp til selvværdet
Hos Nicolai Halvorsen i København er indledningsreplikken fra den studerende ofte: ’Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde’. De er brændt sammen, fortæller han.[pagebreak]
”Det er ofte piger, der kommer hos mig. De mangler troen på sig selv. Det giver problemer i forhold til eksamen og studiet, og de er bange for, hvordan det skal gå,” siger Nicolai Halvorsen.
I Aarhus er idéen om at nå 12-tallet ofte et omdrejningspunkt under samtalerne, fortæller Jens Munk:
”Et af områderne er perfektionisme. Man stiller så høje krav om at være perfekt, at det er umuligt at leve op til. Så oplever man sig selv som utilstrækkelig.”
Holder "kæft" over for vennerne
Studenterpræst Ib Skotte Henriksen fra Aalborg Universitet har været studenterpræst i 25 år.
Han peger på, at studenterpræsterne spiller en rolle i forhold til "utilpassede" studerende.
”Hvis man ikke er en succes, holder man kæft med det over for vennerne. Vi samler en masse af de folk op, der måske er knapt så flotte og smarte og som kikser lidt rundt i studiet,” siger Ib Skotte Henriksen.
"Vi er Herrens almindelige idioter"
Om forskellen mellem en studenterpræst og en psykolog eller studievejleder siger Ib Skotte Henriksen følgende:
”Vi er ikke læger og psykologer, der skal tjene penge på nogen. Vi sladrer ikke. Vi er ikke lærere, men vi er en del at universitet og står til rådighed kvit og frit. Vi er Herrens almindelige idioter, der har med fødsel og død at gøre. Det betyder, at vi har et andet perspektiv end professionelle.”
Jens Munk peger på følgende store forskel mellem psykologen og studenterpræstens arbejde.
”Når jeg har haft en samtale med folk i sorg, afslutter jeg med at spørge, om jeg må bede en bøn for dem. Det ville en psykolog aldrig gøre. En børn udtrykker håb og henvender sig til noget, der er større ens sig selv. Bønnen forløser noget, som jeg ikke tror, kan forløses på andre måder,” siger studenterpræst jens Munk.
Vi er ikke læger og psykologer, der skal tjene penge på nogen. Vi er ikke lærere, men vi er en del at universitet og står til rådighed kvit og frit. Vi er Herrens almindelige idioter, der har med fødsel og død at gøre. Det betyder, at vi har et andet perspektiv end professionelle.
Ib Skotte Henriksen
studenterpræst,
Aalborg Universitet