Eline Lund bliver stadig påvirket, når hun tænker tilbage på december for to år siden.
Den unge pædagog er på det tidspunkt sygemeldt med stress. Alligevel hænger hendes chef i røret. Han vil tjekke, om hun har snydt sig til sygemeldingen.
”Det rammer hårdt, at de ikke tror på mig,” fortæller Eline Lund.
Men den 33-årige kvinde var syg. På det tidspunkt var hun så langt nede, at selv det at gå i bad virkede uoverkommeligt.
Mange stressramte møder en mur af mistro og manglende forståelse fra chefen og kollegerne. Eline Lund kan genkende problemet.
En fyring over hovedet
Eline Lund har en karriere som sangerinde og har blandt andet deltaget i X-Factor. Men til daglig er hun pædagog.
Da hun som nyuddannet blev ansat i en fritidsklub for unge i april 2010, var hun lykkelig. Efter kun en uge blev det dog afløst af skuffelse. Chefen meldte ud, at klubben måtte barbere kraftigt ned i personalet – hvis den da ikke skulle lukke helt.
”Men jeg tænkte, at nu skulle jeg give den en kæmpe røvfuld og vise, at jeg var en af dem, der skulle blive,” siger Eline.
Det næste halve år kæmpede hun for klubbens overlevelse og for at vise, at hun var uundværlig. Blandt andet stablede den musikalske pædagog musicals og teaterstykker på benene med klubbens unge. Hun følte sig konstant målt og vejet.
Så ryger luften ud af ballonen
En efterårsdag kom afgørelses time. Eline Lund fik sammen med to kolleger sparket. Med knap tre måneders opsigelse besluttede hun dog at holde gejsten oppe, så hun kunne komme fra institutionen med en god udtalelse.
Men efter 14 dage gik det galt.
”Det føles bare som at ryge ud i et underligt vakuum. Det hele har kørt som en rutschebane og endelig kom afgørelsen. Så går luften af ballonen, og jeg kunne bare ikke mere.”
Eline forsøgte at tale med sin øverste chef om følelsen, men mødte ingen forståelse.
”Han skød det over på andre ting, for eksempel at min mand var i Afghanistan. Folk virkede ligeglade. Det er som om, de bare tænker, nå, ja, vi kan jo bare hyre en ny,” siger hun.
"Du bestemmer ikke, du er jo fyret!"
Eline ender med at gå til lægen, der sygemelder hende med stress.
”Jeg græder og græder. Selv små opgaver er helt uoverskuelige. Det er en vinter med meget sne, og jeg kan huske, at bare tanken om at skulle ud i sneen virkede helt uoverskuelig.”
Mens hun er sygemeldt, ringer hendes øverste leder til hende flere gange. Klubben er presset, og han vil høre, om hun snart er tilbage. Han fisker også efter, om det nu kan passe, at hun har fået stress.
”Det bærer tydeligt præg af, at de tror, jeg bare er sur over fyringen,” fortæller Eline.
Souschefen flipper ud
Efter en måned føler hun sig presset til at melde sig rask. Hun vender tilbage til klubben – og en kølig velkomst.
Kollegerne virker irriterede over, at hun har været væk. Den øverste chef mener, at hun bare skal tage sig sammen. Og souschefen virker som om han helst ser hende forsvinde.
”Han råber af mig og flipper ud på mig flere gange. Hver morgen skal jeg møde op på hans kontor og stå skoleret, så han kan kontrollere, at jeg møder op.”
Eline holder en uge, så får hun et tilbagefald. Hun sygemelder sig og vender aldrig tilbage til fritidsklubben. Siden har hun haft et vikariat i en anden børnehave, men går nu arbejdsløs. Hun håber dog fortsat på et job som pædagog ved siden af sin sangkarriere.
Oplevelsen har lært hende ikke blive i et job uanset hvad.
”Men det kan være svært, for tit er man bare taknemmelig, hvis man får et job. Man er jo desperat.”