De studerende på landets universiteter har normalt sommerferie i to måneder. Semestrene går nemlig først i gang til september, men det betyder ikke, at alle de studerende holder ferie.
Det er nemlig utrolig populært at tage kurser og fag i sommerferien, skriver MX.dk.
Alene på Københavns Unviersitet udbydes der i år 102 sommerkurser, hvilket er 25 flere end i 2013. Det svarer til en stigning på 32 procent.
Sommerkurserne giver de studerende mellem 5 og 10 ECTS-point. Et semester på en universitetsuddannelse består normalvis af 30 ECTS-point.
Kilde: MX.dk