Ved du altid, hvad politikerne taler om? 

Politiske mode-ord som 'disruption' og luftige begreber som 'ressourcer' og 'arbejdsudbud' er nemlig ikke altid til at forstå for den almindelige dansker. Det spænder ben for demokratiet, mener eksperter. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen proklamerede allerede i Venstre-regeringens spæde start, at han ville nedsætte et disruptionråd.

Men de færreste af os ved, hvad disruption rent faktisk betyder, viser en undersøgelse.  

Over halvdelen kender ikke betydningen 

I en ny måling lavet af analysebureuaet Wilke for Avisen.dk svarer knap 60 procent af de 1.020 repræsentativt udvalgte danskere, at de ikke ved, hvad 'disruption' betyder. 35,5 procent svarer, at de godt ved, hvad det betyder. 

NYHEDER

Læs også:

DF'er: Politikere skal tale et sprog, folk forstår

Hører du til en af dem, der ikke ved, hvad ordet dækker over, behøver du ikke skamme dig: 

- Det kan godt være, amerikanerne har styr på det, men det giver jo ingen mening på dansk, siger sprogforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Michael Ejstrup om 'disruption.'

Ifølge en anden ekspert i politikernes jargon - nemlig valgforskeren Roger Buch - er politikernes brug af fremmedord et tegn på, at de færdes i en anden hverdag end os andre:

- Politikerne på Christiansborg lever jo populært sagt lidt i en osteklokke, hvor de fleste har en akademisk baggrund og til dagligt taler med folk med samme baggrund og kan blive fanget i osteklokkens jargon, siger Roger Buch.

NYHEDER

Læs også:

Ordbog: Hvad snakker politikerne egentlig om?

Avisen.dk har lavet en mini-ordbog over politiske mode-ord og de mest brugte udtryk: Læs hvad disruption og andre politiske udtryk betyder her

Ingen har set disruption

Michael Ejstrup forklarer, at politikerne ofte orienterer sig mod vest og prøver at implementere amerikanske og engelske begreber i den politiske debat. 

Men det duer bare ikke, når vi ikke kender til det, som 'disruption' dækker over, understreger Michael Ejstrup, som selv har svært ved at definere det diffuse begreb. 

- Når noget nyt kommer ind på dansk, skal vi kende det, før vi forstår det. Som da ordet computer kom. Vi havde set en computer og kunne kende den. Men sådan er det ikke med disruption. Ingen har set disruption, siger han. 

Michael Ejstrup mener, at politikerne går galt i byen, når de bruger fagbegreber, som resten af befolkningen ikke aner, hvad betyder. 

NYHEDER

Læs også:

Minister: Smeden og sygeplejersken skal ikke frygte disruption

Et ikke-demokrati

- Det handler om vores demokrati. Det, der bliver snakket om, har betydning for os alle, så det er vigtigt, at alle forstår begreberne. Ellers bliver det til et ikke-demokrati, siger Michael Ejstrup. 

Ifølge ham er politikerne slemme til at tale på et overordnet og ukonkret niveau, når de taler politik. 

- De elsker at hælde benzin på helikopteren og flyve op til det overordnede niveau og tale ressourcer og velfærd uden at være mere præcise om, hvad de konkret mener med det, siger Michael Ejstrup og tilføjer: 

- Og de gør det jo, fordi de gerne vil gøre, som det passer dem uden at skulle stå til regnskab bagefter. For de har jo ikke lovet noget præcist. Lars Løkke vandt valget ved at love ’varig velfærd’, men hvad mener han egentlig med det - hvad er det, han lover?

NYHEDER

Læs også:

Modeord: Det betyder 'disruption'

Michael Ejstrup mener, at politikerne alt for ofte slipper afsted med at tale i luftige vendinger og begreber. Dog er politikerne i særligt ét parti gode til at tale mere konkret til befolkningen: 

- Dansk Folkeparti er bedre til at tale lige ud af posen og tage bladet fra munden. Og det er på godt og ondt. For selvom vælgerne i højere grad ved, hvad de mener, så klapper fælden jo også, hvis de ikke lever op til løfterne.

Akademiker-sprog 

Valgforsker Roger Buch mener, det er et udtryk for ubetænksomhed, når politikere kaster om sig med fremmedord, de fleste ikke forstår. Han mener dog også, der kan ligge et strategisk spil bag, da politikerne kan drage fordele af, at resten af befolkningen ikke ved, hvad de taler om. 

NYHEDER

Læs også:

Løkke varmer op til nyt disruptionråd på mandag

Han nævner som eksempel begrebet 'økonomisk råderum'. For selvom de fleste forstår det rent sprogligt, så ved de færreste, hvilke beregningsmetoder, der ligger bag begrebet. 

- Begrebet det økonomiske råderum kan derfor blive brugt som et argument til at lukke munden på borgere og journalister, der ikke ved, hvordan man spørger yderligere ind til det, siger Roger Buch, der er valgforsker ved Danmarks Journalisthøjskole.  

Han nævner et andet eksempel, der ifølge ham for alvor er med til at spænde den for den demokratiske debat herhjemme: Begrebet 'arbejdsudbud.'

'Arbejdsudbud', der ikke er et nyt mode-ord, men et gammelt økonomisk udtryk, bliver alt for tit misforstået af befolkningen. For mange tror, det betyder arbejdspladser eller job til rådighed, men i virkeligheden betyder det arbejdskraft. 

- Så når politikerne bruger det som et slags hurra-ord og siger, vi skal have øget arbejdsudbuddet, så betyder det jo i virkeligheden, at flere skal ud på arbejdsmarkedet, forklarer Roger Buch.

- Men i borgernes øre lyder det måske som om, der skal skabes flere arbejdspladser. Derved er kommunikationen og den demokratiske samtale brudt sammen, hvilket nogle politikere kan udnytte til egen fordel.