Det bør være en klar målsætning for den nye S-regering at give udviklingsbistanden et markant løft.
Sådan lyder det entydige krav i kor fra de støttepartier, der lægger mandater til Mette Frederiksens (S) etpartiregering.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
De er alle ærgerlige over, at man i det forståelsespapir, der udstikker rammerne for den nye regerings politik, ikke har kunnet få en lovning på at øge udviklingsbistanden fra det nuværende niveau på cirka 0,7 procent af bruttonationalindkomsten, bni.
Det nuværende niveau svarer til 16 milliarder kroner om året.
Partierne bag forståelsesaftalen har ellers fremsat store ønsker om "et historisk løft af særligt Afrika" og en "øget klimabistand" til de udviklingslande, som rammes hårdt af klimaforandringerne.
- Det er trist, at en ny S-regering ikke har et klokkeklart mål om at hæve udviklingsbistanden over det lave niveau på 0,7 procent af bni er.
Sådan siger Martin Lidegaard, tidligere udenrigsminister og udviklingsordfører hos De Radikale.
Enhedslisten er enige i kritikken.
- Socialdemokratiet kan ikke give udviklingshjælpen et løft uden at tilføre flere penge. Hvis man vil prioritere klimabistand, hjælpe flere i nærområderne og satse på at løfte Afrika på lang sigt, så koster det penge, siger partiets udenrigsordfører, Eva Flyvholm.
Ifølge SF's formand, Pia Olsen Dyhr, er en omlægning af udviklingsbistanden inden for de nuværende rammer "ikke nok".
- Derfor er det også SF's ambition, at vi på sigt øger udviklingsbistanden, og målet er, at vi igen kommer op på en procent af bni, skriver hun i et svar til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/