Et beløb på 177 kroner om dagen.
Det er, hvad en nyankommet enlig flygtning med forsørgeransvar for tre børn må klare sig for til madlavning, tøj, transport og andre udgifter, hvis regeringens forslag til en genindførelse af integrationsydelsen bliver vedtaget uændret af Folketinget. Det skriver Information.
Tallet fremgår af et aktuelt svar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til Johanne Schmidt-Nielsen (EL). Der er tale om et rådighedsbeløb, det vil sige, at udgifter til husleje og dagsinstitution er trukket fra.
Da Inger Støjberg før sommerferien præsenterede lovforslaget, fremgik det ellers af et faktaark fra Beskæftigelsesministeriet, at en enlig flygtning med tre børn ville modtage 14.500 kroner om måneden, eller 2.600 kroner mindre, end hvis vedkommende forsørger fortsat havde kunnet modtage kontanthjælp.
Og som ministeren dengang sagde i Folketinget, når hun sammenlignede regeringens tanker om en integrationsydelse med det beløb, som studerende får i uddannelsesstøtte: "Og har man børn, får man selvfølgelig en højere ydelse, sådan som vi også kender det i dag, når det gælder SU og uddannelseshjælp."
De nye tal viser, at det er en sandhed med visse modifikationer. Forklaringen på den store forskel på månedlig ydelse til en enlig forsørger med tre børn - mere end 9.000 kroner i forhold til, hvad Inger Støjberg dengang meldte ud - er, at faktaarket ikke havde taget højde for, at V-regeringen også vil genindføre et optjeningsprincip til børnefamilieydelse og børnetilskud. Af en anmærkning nederst på faktaarket fremgik det dog, at det i beregningerne var forudsat, at "familierne har været i landet i mindst 2 år".
Det fik Johanne Schmidt-Nielsen til at bede ministeren om at klargøre, hvilke ydelser en nyankommet flygtning med tre børn ville få. Og svaret viser altså, at en enlig flygtning med tre børn må klare sig for 5.300 kroner om måneden - svarende til 177 kroner om dagen eller knap 45 kroner til hver person.
Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets nye tal vil rådighedsbeløbet til en enlig med tre børn efter seks måneders ophold - men først når vedkommende har fået asyl - stige til 7.600 kroner, efter et år til 9.900 kroner, efter halvandet år til 12.200 kroner.
Først efter at have haft bopæl i Danmark i to år vil den enlige forsørger til tre børn få den udmeldte integrationsydelse på 14.500 kroner.
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau siger om de nye tal fra Inger Støjbergs ministerium, at "de bekræfter vores værste anelser".
Allerede tilbage i juli var Dansk Socialrådgiverforening opmærksom på, at tallene i faktaarket ikke var dækkende, og Majbrit Berlau finder det stadig "upassende", at ministeriet dengang udleverede et faktaark med beregninger, der ikke viste det fulde billede.
Også Johanne Schmidt-Nielsen har været utilfreds med, at ministeriet i første omgang tegnede et for lyserødt billede af konsekvenserne af at indføre integrationsydelse og samtidig indføre optjeningsprincip for børnetilskud.
"Tallene var ikke retvisende," siger hun til Information.
Johannes Schmidt-Nielsen er også skeptisk over for, om det beløb, der i beregningerne er fastsat til husleje, er tilstrækkeligt stort. Hun tror ikke på, at der i kommunerne kan skaffes boliger, hvor huslejen for en familie er på godt 6.000 kroner.
"Der er ikke tvivl om, at det betyder, at en masse børn kommer til at vokse op i fattigdom. Det første, der bliver skåret væk af sparehensyn, er det sociale liv, og det vil blive et stort problem for integrationen. Jeg mangler stadig at få et bud fra Inger Støjberg på, hvordan et budget for en flygtningefamilie kan se ud, når de har så få midler til rådighed."
I et skriftligt svar til Information skriver Inger Støjberg:
"Det er helt korrekt, at den samlede effekt af lovforslaget om integrationsydelse og lovforslaget om indførelsen af et optjeningsprincip på børnefamilieydelsen er et lavere rådighedsbeløb. Det har vi ikke puttet med, det fremgår tværtimod klart af faktaarket, som Johanne Schmidt Nielsen har spurgt til, hvad der er lagt til grund for børnefamilieydelsen. For regeringen er det afgørende at gøre det mindre økonomisk attraktivt at søge til Danmark. Det medvirker begge lovforslag til," skriver udlændinge- og integrationsministeren.