Hvis håndværkere i Danmark skal have en id-kortordning der sikrer, at de har en godkendt sikkerhedsuddannelse, inden de tager hul på arbejdet på byggepladsen - så må arbejdsmarkedets parter selv sørge for den.
Sådan lød beskeden fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) på et samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om en national id-kortordning i stil med dem, der allerede er indført i Norge, Irland, Storbritannien og Finland.
"EU kan også støtte op om en ordning for beskæftigede i Danmark og hos arbejdsgivere, der er etableret i Danmark. Men en obligatorisk og automatisk ordning som parterne i byggeriet har foreslået, kan ikke bruges på udenlandske tjenesteydere," sagde hun på mødet.
Beskæftigelsesministeren var kaldt i samråd af oppositionen for at forklare, hvorfor hun ikke vil indføre en national ordning, når nu arbejdsmarkedets parter bakker op om den.
Men her henviste hun til, at den foreslåede model som omfatter alle, der arbejder på danske byggepladser og straffelovsanktioner til de ansvarlige arbejdsgivere, allerede har fået en nedadvendt tommelfinger i EU.
"Hvis ordningen er i strid med kommissionens regler, så er det irrelevant, om der er organisationer, der mener, det er godt med en ordning. Jeg kan ikke bakke op om ordninger, der er i strid med EU-traktater. Men hvis man overholder EU-reglerne og selv bekoster uddannelsen, så er der ikke noget til hinder for det, " lød det fra Inger Støjberg.
Socialdemokraternes Lennart Damsbo-Andersen mener ikke, EU-Kommissionen har læst ordentlig på lektien.
"Jeg har indtryk af, at EU ikke har læst skrivelsen fra ministeren. Der stilles ikke krav om uddannelse, hvis man har arbejdet fem år inden for byggebranchen, og kravet skal ikke gælde for alle, der kommer til en byggeplads for at lave midlertidigt arbejde. Der er bare krav om, at man er i følge med en, der har et id-kort," lød det fra Lennart Damsbo-Andersen.
Derfor opfordrer Socialdemokraterne beskæftigelsesministeren til at tage sagen op med kommissionen igen:
"For at sikre, at der ikke er fejltagelser," sagde Lennart Damsbo-Andersen.
Men Inger Støjberg afviser at sikre sig, at EU-Kommissionen har læst og forstået hendes brev.
"Og jeg vil ikke kunne gå ind og rette i svaret, så bliver jeg afsat. Jeg tror ikke, vi kommer det meget nærmere," sagde hun og fortsatte:
"Man kan indføre nationale ordninger, hvis man (arbejdsmarkedets parter, red.) vil betale for det. Den anden vej er at udfordre EU-retten. Og det er en temmelig stor vej at gå," sagde Inger Støjberg.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.