Når danskerne betaler tusindvis af kroner for rodbehandling hos tandlægen, men slipper gratis for at få rettet flyveørerne ind hos lægen hænger det overhovedet ikke sundhedsfagligt eller logisk sammen.
Historiske tilfældigheder er den direkte årsag til, at danskerne betaler af egen lomme visse steder i sundhedssektoren, mens de andre steder får alt betalt.
Det siger en af landets førende sundhedsøkonomer professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet:
»Den store logik - hvor vi har, og hvor vi ikke har brugerbetaling - er ikke til at få øje på. Der ligger ingen bevist strategi bag de områder, hvor danskerne skal have pungen op ad lommen. Sådan har det bare udviklet sig,« siger han.
Han støttes af lektor på Institut for Folkesundhedsvisenskab på Københavns Universitet Signild Vallgårda:
»Det er ikke en beslutning ud fra gode overvejelser, og jeg tror faktisk slet ikke, at det ligger en gennemtænkt politisk beslutning bag den nuværende ordning,« siger hun.
Når danskerne i dag betaler for en tur til tandlægen, er det fordi, der stort set ikke fandtes tandlæger, da det med sygekasseloven i 1892 blev besluttede, at hospitalsindlæggelser og besøg hos praktiserende læger skulle være gratis. Som tilfældet fortsat er i dag.
Rådne tænder blev siddende i kæften eller trukket ud og mange af de områder, der er i dag betales af egen lomme - fysioterapeuter, fodterapeuter og psykologer - var ikke rigtig noget, kloge hoveder tænkte på som et samfundsanliggende dengang.
Derfor har vi den dag i dag brugerbetaling dér, hvor de danske politikere i slutningen af forrige århundrede valgte en gratismodel - på hospitals- og lægehjælp. Og siden 1892 har systemet udviklet sig ved hjælp af »knopskydninger og tilfældigheder«, som Kjeld Møller Pedersen formulerer det.
»De områder, der i dag er fritaget for brugerbetaling, altså læger og hospitalsindlæggelser, er blevet hellige. Ingen tør røre ved dem. Så hellere skrue op for brugerbetalingen på de andre områder,« siger han.
Det vil Det Radikale Venstre nu forsøge at ændre. Partiet har tidligere forsøgt at få ændret hele systemet, men da der er politisk modstand mod brugerbetaling på de i dag gratis læge- og sygehusbesøg, ønsker partiet en indkomstafhængig brugerbetaling på ydelser, hvor danskerne allerede i dag betaler selv. Så de rigeste betaler mere, så de fattigere kommer til billigere. Den næstbedste løsning i partiets øjne, når nu ingen politikere tør tale brugebetaling generelt.
Brugerbetaling udgør omkring 20 procent af de samlede sundhedsudgifter på 82 milliarder kroner. Og andelen af brugerbetalingen stiger.
At den danske model er tilfældig viser et blik til de andre nordiske lande. I både Norge, Sverige og Finland koster det borgerne at besøge praktiserende læge, speciallæge, få ambulant behandling på sygehuset, og indlæggelser på sygehuse i Sverige og Finland koster ligefrem kroner per døgn.