Sidste år blev 33.415 danskere testet positive for den mest udbredte kønssygdom herhjemme, klamydia.
Langt størstedelen var unge mellem 15 og 29 år. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.
Solrød var den kommune, hvor der med 33 klamydiatilfælde per 1000 unge i aldersgruppen 15 til 29 år var flest tilfælde – efterfulgt af Halsnæs, Kerteminde og Aalborg.
Københavns Kommune kommer på en niendeplads, mens Aarhus ligger på en 17.-plads og Odense på 27.-pladsen.
De kommuner med færrest tilfælde er Ærø og Samsø. Her blev der kun registreret henholdsvis otte og 12 tilfælde.
- Et højt smittetal er ikke nødvendigvis et udtryk for, at man som kommune klarer sig dårligt. Man bliver nødt til at sammenholde det med testaktiviteten. Derfor er det vigtigt for den enkelte kommune at overveje, hvad der ligger bag tallene, siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Anne Rygaard.
Testaktiviteten varierer fra kommune til kommune. I Frederikshavn blev 22 procent af kommunens unge testet for klamydia i 2018, mens seks procent gjorde i Favrskov.
Sammenlignet med sidste år er der sket en stigning på knap 500 klamydiatilfælde. Dermed er niveauet tæt på det højeste nogensinde, som var i 2016 med 34.134 tilfælde.
- Det er ikke et acceptabelt niveau for en sygdom, der både nemt kan forebygges og behandles.
- Klamydia kan behandles nemt med antibiotika, men det kan have store konsekvenser at have ubehandlet klamydia så som underlivsbetændelse, sterilitet og betændelse i bitestikler hos mænd, siger Anne Rygaard.
Ifølge den nationale chef hos organisationen Sex & Samfund, Lene Stavnsgaard, kan stigningen skyldes, at forebyggelsesarbejdet ikke er slået igennem hos landets kommuner.
- Vi har en høj rate af unge, der bruge hormonel beskyttelse, men de beskytter sig ikke mod sygdomme. Unge er i høj grad mere bekymrede for at blive uønsket gravide end at få sexsygdom, siger hun.
Testraten er desuden højere blandt kvinder end blandt mænd i alle landets kommuner.
- Forskellen mellem kønnene skyldes formentlig blandt andet, at unge kvinder hyppigere kommer i kontakt med sundhedsvæsnet, for eksempel når de skal have recept på p-piller. Og at de derfor oftere opfordres til test.
- Men at unge mænd generelt ikke går særligt meget til lægen, er måske også en del af forklaringen, siger Anne Rygaard.
/ritzau/