Rigtig mange danskere er ikke gode nok til reagere på ændringer i deres afføringsrutiner, og det kan få alvorlige konsekvenser.
Det fortæller Dennis Raahave, der er speciallæge og pensioneret mave-tarm-kirurg.
Derfor er det vigtigt at holde øje med, hvad der lander i kummen.
- Hvis dine toiletbesøg afviger fra din vane, skal du være opmærksom. Det kan for eksempel være, at du får tendens til at skulle på toilettet flere gange om dagen end normalt, siger Dennis Raahave
Det kan også være, at konsistensen på din afføring pludselig ændrer sig, uden at der har været nogle forudgående årsager - såsom en rejse til udlandet.
De ændringer bør du være opmærksom på.
- Hvis det står på i flere uger, så er det et alarmsignal, du skal udredes for, siger Dennis Raahave.
Det er dog vigtigt at skelne mellem permanente ændringer og et tilfælde af dårlig mave, for det er ikke altid nødvendigt at male fanden på væggen.
Det fortæller specialsygeplejerske Gerd Johnsen, som er medforfatter til bogen "Fra ende til anden - bogen til dig med afføringsproblemer".
- Nogle ændringer på afføringskonsistensen kan sagtens ske, uden at du fejler noget som helst. For eksempel kan du få diarré ved kraftig motion. Andre gange kan du få forstoppelse ved fremmede toiletter og igen så er det ikke sygdom, siger Gerd Johnsen.
Der findes mange sygdomme i vores tarmsystem, og mens nogle sygdomme er lettere at diagnosticere end andre, kan man ikke finde årsagen til alle sygdomme, fortæller Gerd Johnsen.
- Det er ikke altid muligt at finde årsagen til diarré, forstoppelse, ufrivillig afføring og øget luft, men du kan altid få hjælpe til at regulere afføringskonsistens og passagetiden, så du kan få et succesfuldt toiletbesøg, siger hun.
Til gengæld bør alarmklokkerne ringe, hvis du oplever langt mere alvorlige symptomer, lyder det fra Gerd Johnsen.
- Oplever du, at der kommer slim eller blod i diarréen, så kan det være de store tarmbetændelseslidelser. Er diarréen kitfarvet og fedtet, kan der til gengæld være tale om sygdomme i bugspytkirtlen, som mangler enzymer, eller i galdevejene, siger hun.
Og det bakker Dennis Raahave op om, men tilføjer dog, at blod i langt de fleste tilfælde kommer fra hæmorider.
- Det kan eksempelvis komme fra hård afføring, men vi anbefaler alligevel, at man får det undersøgt hos lægen, siger han.
/ritzau fokus/
Af Mathias Sinius Mølgaard, Ritzau FOKUS