Der står seks liderlige, midaldrende damer foran mig. To af dem har plastikbukser på. Det er ikke sket siden, jeg forvildede mig ind i en swingerklub, da jeg for mange år siden lige var flyttet til Amager og ledte efter noget at spise.
Men i dag er jeg ikke i en swingerklub, og jeg er ikke sulten. Slet ikke nu da. Jeg er bare i gang med at se første afsnit af ’Landmand søger kærlighed’ på TV2, for redaktøren har bedt mig genfortælle hvert afsnit løbende, så I ikke selv behøver se det.
En af damerne er iklædt en rød læderjakke. En anden har lilla hat på. En tredje har noget crazy strithår. Det er værten, Lene Beier, fortæller min kone mig.
Damerne, eller kvinderne (jeg kan ikke huske, hvad der er pænest at skrive, det skifter vist nok lidt, men jeg tror det er ’kvinderne’) er troppet op på en restaurant i Bogense for på skift at mødes med Leif. Det er en af landmændene. Han er godt nok kun ’fritidslandmand’, som han kalder det, men TV 2 må jo tage, hvad de kan få.
– I dag skal jeg se kvinderne … eller damerne, siger Leif spændt.
Se, han ved heller ikke, hvad man skal kalde dem.
– Jeg har allerede været på toilettet to gange … eller tre, tilføjer han.
Leif er 58. Han har fået 42 breve fra interesserede seere. Han har 16 fedekvæg derhjemme. Han ligner en underernæret udgave af Josef Fritzl. Og så græder han utrolig meget.
– Det er sådan med masser af hotdogs, siger han, med tårer i øjnene, men faste læsere vil vide, at lyden på mit fjernsyn ikke er så god, så han mener nok noget andet.
Leif skal først mødes med Hanne på 62. I et flashback ser vi ham åbne hendes brev, sammen med sin niece. Hanne har oplyst, at hun er SOSU-assistent, elsker dyr, kysser godt, går til line-dance og skyder med pistol.
Leif ser lidt bekymret ud over det med line-dance.
Niecen synes det er vigtigt, at Hanne er flytbar. Det ser ikke umiddelbart sådan ud, hvis I spørger mig.
– Det er vigtigt for mig at have fokus på kærligheden. Det er awesome, siger Leif, der åbenbart godt selv ved, at han nemt kommer til at virke lidt overfladisk.
– Men off the record, så er en god røv heller ikke af vejen, tilføjer han.
Bagefter tuder han. Han tuder utrolig meget. Og bruger mange engelske ord.
Foto: TV 2 / Blu / Jakob Johansen
Claus på 33 er fra Midtsjælland. Det kan man se, fordi der er sådan et danmarkskort på skærmen, hver gang en ny landmand bliver præsenteret. Claus laver sin egen vin, men igen, der er jo ikke noget program, der hedder ’Vinbonde søger kærlighed’, så … lad gå, TV 2.
– Min er den bedste rosé, der bliver produceret i Danmark, siger han.
Det svarer lidt til at være den bedste danske styrtløber.
Claus glæder sig til, at der flytter en dame (kvinde) ind, så han kan få sine forældre smidt ud.
– Jeg går ikke så meget op i, hvor mange breve der kommer. De fleste piger er jo os’ flot’, siger han, og det har han da ret i.
Der er i øvrigt også noget med, at nogle kvinder ikke vil kaldes piger. Og så er der nogle, der kalder sig selv for piger, selvom de er alt for gamle til at være det. De er for det meste lidt irriterende. Hvis de kalder sig selv for ’glade piger’ er de for det meste også tykke. Nå, men den tager vi senere.
Claus har fået 35 breve.
– Vi ses til speedway, siger Lene Beier til ham.
Det glæder jeg mig til.
Trine på 45 bor i nærheden af Roskilde. Jeg kunne ikke lige nå at se kortet ordentligt. Hun er en dame-landmand. Eller landdame. Eller landkvinde, eller hvad det nu hedder. Hun bor i hvert fald på landet og har en tissekone. Regner jeg da med. Ellers bliver det eddermame godt tv.
– Jeg er ikke kendt for at være kræsen, siger Trine, der åbenbart er en lidt billig landkvinde, må man forstå.
– Jeg kan lide at komme ud og møde andre mennesker og deltage i demonstrationer, siger hun også, hvad end det betyder.
Hun har fået 12 breve.
– Det bliver svært at finde en, hun ikke har prøvet før, siger hendes veninde og søster, iskoldt og ærligt.
– Jeg bliver spændt på det, siger Lene Beier, hvilket jeg heller ikke ved, hvad betyder.
Nå, men Leif er den landmand, der er i fokus i dag. Nu møder han Pia på 59.
– Vi er i den alder, hvor vi er nødt til at gøre det, siger hun og kigger ham i øjnene.
– Det var hyggeligt at møde dig, Pia, siger han.
Bagefter sætter Inga på 59 sig til rette overfor ham.
– Hun ser chic ud, siger Leif, der nu også snakker fransk.
De drikker rosévin. Jeg ved ikke, om det er noget Lene Beier har taget med henne fra Claus. Men Leif begynder at græde igen, så det er det måske.
– Jeg kan godt være en brokrøv, når jeg ser noget er uretfærdigt eller jeg får noget dårlig mad, siger Pia.
– Det slags millimeterretfærdighed er der ikke plads til i dagens Danmark, siger Leif fortørnet til kameraet bagefter.
Han pønser nok allerede på at give hende noget dårligt mad. Måske når han låser hende inde i kælderen under sit hus i Østrig.
Henne ved Claus får han et brev fra en, der hedder Nicoline. Hun kan godt lide øl og tal.
– Hun har det, der skal til, siger Claus, og mener ’store babser’.
Der er også en, der hedder Pernille, der har skrevet til ham. Hun har noget flot hår.
– Billederne er jo ikke det vigtigste, siger Claus, og mener ’billederne er jo det vigtigste’.
Bagefter åbner han brev fra en, der beskriver sig selv som ’erotisk buttet’. Det studser han lidt over. Hun er garanteret bare en glad pige.
Leif snakker med Inge Lise på 62, der har håndleddene fulde af læderarmbånd.
– Du laver alt for mange ting, siger Leif til hende.
Han tror muligvis, hun har lavet armbåndene selv. Eller også er han bare blevet mærkelig af alt det dårlige rosévin.
– Ja, svarer Inge Lise underdanigt, for udenfor restauranten er hunkønnene blevet enige om, at Leif er noget af en lækkerbisken, og træder man bare lidt forkert, så forpasser man sin chance.
– Så skal du nok lære at skrue lidt ned, siger Leif køligt, allerede bevidst om sin magt.
Inge Lise er fra Silkeborg, fortæller hun.
– Så der er noget, der binder dig til området, siger Leif, og lyder nærmest lettet.
– Hun er på beatet, siger han bagefter til kameraet, inden han først griner og så græder igen.
Jeg har ikke set nogen være så inkonsekvente omkring sine egne holdninger og følelser, siden Morten Østergaard stod i spidsen for De Radikales MeToo-kampagne.
Leif skal også lige møde Tina på 53. Det viser sig, at de kender hinanden i forvejen.
– Altså, ikke kender-kender, siger Leif, og laver det dér udtryk mænd laver, når deres hjerne beder dem stoppe med at snakke, men deres mund alligevel bliver ved.
– Men hvor hurtigt tror du, vi kan komme til at kende hinanden … altså, et år, tre år, som kende … kender … villig du er til, at … øh, altså, åh, siger han.
Heldigvis er Tina ligeså liderlig som resten af dagens deltagere og redder ham hurtigt.
– Jeg er villig til at ride med det samme, siger hun.
Bagefter beder Leif hende gå, så han kan se hendes røv.
Landdame-Trine får brev fra en, der hedder Henrik.
– Jeg har set en alt for kort film med dig, skriver han.
Den scorereplik skal man passe på med, ved jeg af bitter erfaring. Især hvis damen ikke selv ved, der er lavet en film med hende. Men det er en helt anden historie.
Trine får også brev fra Kim på 47, der skriver, at han har sit eget hus. Det virker lidt mærkeligt at blære sig med. Men han bor i Aulum, ovre mellem Holstebro og Herning, og så giver det bedre mening. Jeg kendte engang en pige derfra, der udelukkende valgte kærester efter, hvor stor en bil de havde. (I virkeligheden skal man faktisk gå efter dem med den mindste bil, men det er også en helt anden historie. I ved, hvad jeg mener. Selv kører jeg Ellert).
Kim holder i øvrigt med FC Midtjylland, men TV 2 har åbenbart klippet den scene fra, hvor Trine krøller brevet fra ham sammen.
Foto: TV 2 / Blu / Jakob Johansen
Til sidst skal Leif sende en af damerne ned i sin kæl – undskyld, jeg mener hjem. Det bliver Pia. Æv. Bagefter går det op for mig, at Lene Beier sagde ’speeddate’, ikke ’speedway’. Dobbelt-æv.
Søren Baastrup er forfatter og freelancejournalist og Avisen.dk’s faste tv-kommentator. Foto: Privat